575 / 660
HALÉYT. BOYELDIEU.
559
havde bortrevet den ærgjerrigt stræbende Komponist i hans
bedste Alder, fandtes der efter ham det ufuldendte Manuskript
til Syngestykke t „ L u d o v i c “ , Text a f Saint-Georges. Det blev
afsluttet a f Jacques François Fromental E lie H a l é v y (1799— 1862)
og opført hos os 1834 under stort B ifald og med et mønster
værdigt Ensemble, der havde tre fuldendt sikkre Støtter og
livfuldt ledende Førere i Kirchheiner som Titelpersonen, den
lidenskabelige Korsikaner, Mad. K ragh som Francesca og Phister
som den komiske Person Kapitain Scipio. H alévy’s Hovedværk
„ J ø d i n d e n “ , Opera i fem Ak ter med Text a f Scribe, gik i
Marts 1885 første Gang paa den store Opera i Paris og kom tre
A a r efter paa Scenen i Kjøbenhavn. Dette Arbeide i den store
Stil fik hos os det Udstyr og den Udførelse, som dets Værdighed
krævede: historisk virkningsfulde Dekorationer, rige Kostumer,
omhyggelig orkestral Udarbeidelse, sikker Kor-Indstudering og
i Schwartzen som den gamle Eleazar og Debutantinden Jf r .
Lichtenstein som Rachel et Par imponerende Udførere a f Hoved
rollerne. Operaen gjorde et mægtigt Indtryk og blev et a f det
musikalske Repertoires monumentale Storværker, ved Siden a f
hvilket et Par andre a f Halévy s Kompositioner — „ S h e r i f f e n “ ,
opført 1840, og „ D r o n n i n g e n s L i v g a r d e “ , 1848 — træde
fuldstændigt i Skygge.
B o y e l d i e u (S. 230) havde med „Califen a f B agd ad “ ,
„Den nye Jo rdegod seier“ og „Den lille Rødhætte“ vundet sin
faste P lads hos os som den franske Stils yndefuldeste, mest
hjerteindtagende Komponist. I det her omtalte Tidsafsnit af
Scenens Historie naaede han dog sin største Popularitet med
„ D e n h v i d e D a m e “ , Syngestykke i tre Akter a f Scribe. Paa
Opéra comique
i Paris spilledes dette Boyeldieus Mesterværk, som
man med Rette har kaldet Kulminationen a f den hele Genre,
første Gang den 10. December 1825, og det vidner fordelagtigt
om den daværende kjøbenhavnske Operaledelses hurtige Initiativ,
at vort Theater kunde præsentere S tykket allerede ti Maaneder
efter, tilmed i en aldeles ypperlig Udførelse med Kirchheiner
som George Brown og Mad. Wexschall som Anna. Den stoie
Folkeyndest, der hurtigt blev „Den hvide Dame“ tildel — over
halvandethundrede Opførelser kan dette Syngestykke se tilbage
p a a
— opfordrede til Forsøg med den tidligere Komposition a f