573 / 660
ATJBER.
557
Gange; naar den henimod dets Slutning blev tagen a f Repertoiret,
var det kun for at give Plads for et nyt Musikværk a f Firmaet
Scribe-Auber: „ F r a D i a v o l o “ , der spilledes første Gang den
19. Mai 18 8 1 og strax indtog Publikum ved sin melodiske Ynde
saavelsom ved Handlingens F a rt og Kom ik; Kirchheiner i T itel
rollen og J f r . Abrahamsen som Zerline glimrede i første Række,
men Udførelsen var i sin Helhed en Trium f for Theatrets
udmærkede Syngespilpersonale, der i en Grad som aldrig senere
forstod den nu næsten glemte Kunst, hvorpaa Genren hviler: at
fyldestgjøre paa eengang Spillets og Sangens Fordringer. „F ra
D iavolo“ udfyldte de sex a f Saisonens tilbageværende Spille-
aftener; derimod var det Maaneden forinden lykkedes Aubers
Antagonister at faae Treakts-Syngestykket „ B r u d e n “ henlagt
efter kun een Opførelse; det var nærmest den forfeilede Rolle
besætning. der bar Skylden for dette Nederlag, men baade
Komponist og Forfatter maatte undgjælde herfor, og navnlig for-
argedes K ritiken over Textens formentlige Usædelighed, hvilket
kaldte Heiberg frem paa Arenaen til Forsvar og Fork laring a f
den æsthetiske Misforstaaelse, Angriberne havde ladet sig hilde
i. Da „B ruden “ blev gjenoptagen paa Repertoiret den følgende
Saison med en Ombesætning a f Rollerne, hævdede den sin Plads
med Glans og blev et a f de hyppigst givne Syngestykker.
E l s k o v s d r i k k e n “ , 1832, brugte derimod fem Aar om at naa
ti Opførelser, og først da man mange Aar senere lod Donizettis
Komposition afløse Aubers, kom Scribes foitiæffelige Text til
sin Ret, om end i en noget forandret Skikkelse. Aaret efter
blev „ B r a m a og B a y a d e r e n “ udpeben, trods Phisters geniale
komiske Skabning Olifur og Mad. Kretzmers glimrende Udførelse
a f det mimiske P a r t i; men efterhaanden forstummede Modstanden,
og Syngestykket holdt sig længe og med mange Opførelser paa
Repertoiret. „ P r i n d s e n a f C h i n a “ , Trylleopera i tre Akter,
havde 1836 en lignende Skjæbne; ogsaa den mødtes a f de ufor
sonlige K lassikere med Hyssen og P iben , men kjæmpede sig
frem stil en uanfægtet Plads og har — senere under Originalens
T itel „ B r o n c e h e s t e n “ — udfyldt mangen Forestillingsaften.
Mindre Held havde, efter Fortjeneste, de Auber’ske Synge
stykker „ L e s t o c q “ , hvori Jfr . Kofod (Mad. Stage) glimrede
som Elisabeth, „ A m b a s s a d r i c e n “ med Mad. Simonsen som