579 / 660
GLÄSER.
563
overensstemmende med Ordsproget, til Skade for den musikalske
Fødes Smag og Næringsværdi; den Ene maatte indtræde for den
Anden under prekaire Forhold, den Enkeltes Omraade tilfreds
stillede ikke hans Stræben eller Anlæg, og jo mere Uensartet-
heden og Slapheden i Musikledelsen saaledes lagde sig for Dagen,
des mere steg saavel i musikalske K redse som i Publikum
Trangen til en overordnet Ledelse med kunstnerisk Myndighed.
Midt under dette Interregnum døde S i bo n i (S. 239) 29. Marts
1839, og dermed mistede Opera-Repertoiret en Impuls og et
In itiativ, som længe havde holdt F a rt i det ved uden paaklage-
ligt Hensyn til hans egen — den nyitalienske — Skole at holde
Udk ig med det musikalsk
dramatiske Arbeide trindt-
omkring.
Savnet a f en
virkelig Overledelse a f Ope
raen voxede til en Trang,
til et K rav , som Direktionen
ikke længer kunde modstaa,
og den begyndte at se sig
omkring i Verden. Tanken
fald t først paa Marschner,
som 1. Mai 1836 havde givet
en Koncert paa Theatret og
fjorten Dage efter dirigeret
sin Opera „Hans H eiling“ ;
trods den Glæde, han havde
a f Udførelsen paa den kjøbenhavnske Scene, vilde han dog ikke
opgive sin H o f kapelmesterp ost i Hannover, og man maatte i
nogle A ar se Tiden an. 1842 henvendte man sig til Kapelmester
F r a n z Jo seph G l a s e r ved
Konigstadtisch.esTheater i Berlin,
og i ham fandt man den rette Mand. Glaser var født i de
tusinde Musikeres Fædreland Bøhmen den 19. April 1799, havde
faaet en grundig musikalsk Uddannelse allerede fra Barndommen
af, var i Tyveaarsalderen bekjendt som Komponist og dirigerede
som ganske ung Orkestrene i Leopoldstadter- og Josephstadter-
Tlieatrene i Wien, hvor han omgikkes Beetlioven og nød In
struktion a f ham. En hel Række Operaer og Syngestykker
komponerede han i denne Tid, de vandt alle Bifald, og et af
Franz Gl aser.
Tegnet af N. Henriques.