582 / 660
5 6 6
det kongelige THEATEK
1 8 2 5 — 4 9 .
serieuse Operaer var dog Bellin is store S til forholdsvis let og
kunde magtes a f vore Sangere, blandt hvilke især Mad. Simon
sen udmærkede sig ved sin Udførelse a f E lv ira s store Parti.
Nogen varig Succes b lev dog ikke „Pu ritanerne“ tildel, og da
halvandet A a r senere „ N o r m a “ blev indlemmet i Repertoiret
20
.
Marts 1840, Texten oversat a f Oehlenschlåger — lod det
til, at endog dette Bellin is verdensberømte Musikværk skulde
lide et Nederlag paa den danske Operascene. Grunden hertil
var, at de K rav , som
„Norma“ mere end
mange andre Ope
raer stiller til Varme
og Adel i det dra
matiske Foredrag,
kun daarligt opfyld
tes; J f r . Zrza sang
Titelrollen med sin
vante Bravou r, men
ogsaa med sin vante
Mangel paa Følelse
og indre L iv , og de
øvrige Roller, med
Undtagelse a f Mad.
Simonsens Adalgisa,
savnede paa lig
nende Maade per
sonlig
K a rak te ri
stik. Operaen g ik
kun tre Gange i
Saison en , men har
senere i Aarenes Løb overskredet de halvhundrede Opførelser.
Gaetano D o n i z e t t i (1797—1848) havde længe staaet paa
4 inden a f sit R y som dramatisk Komponist, inden vort Publikum
gjorde Bekjendtskab med ham; efter B ellin is Død og efter at
Rossm i havde sagt sit sidste dramatiske Ord med „Wilhelm
Tell , var han den italienske Operascenes Eneherker, og trindt
i Europa spillede man hans „Anna B o len a “ , „E lskov sd rikken “ ,
„Lucrezia B o rg ia “ , „Lu cia di Lammermoor“ , „ R e g i m e n t e t s
D oniz etti.