586 / 660
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 4 9 .
Den tydske Musiks Generalfeldmarechal i denne Periode
— eller „Generalmusikdirector w, som hans preussiske Embeds
titel lød — var Giacomo M e y e r b e e r
alias
Ja c o b Liebmann
B e e r (S. 245), en Søn a f rige jød iske Foræ ldre i Berlin . Hans
Uddannelse som hans musikalske Propaganda er a f international
Natur.
Som ungt Menneske tilegnede han sig ved Studier i
Italien Rossinis S til, og til denne hører hans S. 246 omtalte
Syngestykke „Rom ilda og Constance.“
I sin Manddomsalder
tog han B o lig i
Paris, og fra dette
V erdenscentrum
spredte hans R y
sig videnom, efter
at han 1 8 3 1 havde
faaet
.,Robert le
Diable“
opført paa
den store Opera.
Ogsaa til Kjøben-
havn naaedehans
Navn og Berøm
melse forholdsvis
t id lig t, saa at
hans epokegjø-
ren.deOpera
kunde
opføres
her allerede den
28. Oktober 18 33
under Navn a f
„ R o b e r t
a f
in c r m a n a i e t " . „ u s ist em grosses Zauberstuck voll Teufelslust
und L ie b e “ , siger Heine i en Indbydelsesbillet til sin E lskede
og tilføier som i Fo rb igaa end e: „Von Meyerbeer ist die Musik,
der schlechte Text von S c rib e “ . Denne „slette T e x t“ blev endnu
umuligere paa Dansk, fordi den a f Hensyn til F rede rik den
Sjettes Smag og hans Dronnings religieuse Beg reb er maatte
lempes saaledes, at Bertram b lev en forholdsvis ganske sk ikkelig
Djævel. Den beholdt dog alligevel saamegen og saa k ra ftig
scenisk E ffe k t, at den maatte faae sikkert Tag i det store