Previous Page  589 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 589 / 660 Next Page
Page Background

WEYSE.

573

W e y s e (S. 249—53) havde hos W alter Scott selv fundet

Sujettet til „ F e s t e n p a a K e n i l w o r t h “ og bedet Heiberg om

at bearbeide det til en Operatext; da han fik A fslag hos denne

sin gode Yen , henvendte han sig til den unge D igter H. O.

Andersen, som blev saare glad over Anmodningen og strax gav

sig til Arbeidet. Den

6

. Janu a r 1836 gik Operaen første Gang

over Scenen — den 24. September samme A ar spilledes den

for syvende og sidste Gang, skjøndt ved Premieren hvert enkelt

Numer var b levet stærkt applauderet og den hele Komposition

efter Tæppets Fald lønnet med levende B ifald. Texten var for

svag til at vedligeholde Interessen og Udførelsen, paa et Par

Rollehavende nær, ikke egnet til at stille den udmærkede Musik

i det rette L y s. I sit Mismod over dette Udfald erklærede

Weyse, at han nu ikke længer vilde skrive dramatisk Musik, og

han holdt Ord, skjøndt Parterret hædrede ham med en F e s t­

sang, da Operaen opførtes paa hans Fødselsdag den 5. Marts.

Den næste Theaterfestlighed for W eyse fandt Sted paa den

samme Dag syv Aar senere: Sørgefesten i Anledning af hans

den

8

. Oktober 1842 indtrufne Død. Heibergs skjønne Digt

med de herlige L in ier:

Og eiecl han ingen andre Smaa,

som nu til hans Grav forladte gaa,

mens Taaren ikke kan standse,

dog En sig nærmer som Faderløs

og bringer barnlige Kranse,

hvis Blade mildt over Graven strøes,

og det er den danske Romance —

fastholder endnu den Stemning, som den store Tonekunstners

Bo rtgang havde fremkaldt, og den fornyedes en Menneskealder

senere, cla Theatret feirede hans Hundredaarsfest ved Opførelsen

a f „Soved rikken “ og Bournonvilles Ballet-E ftersp il „W eyses

Minde“ .

Syngespiltexten „ B i l l e d e t o g B u s t e n har Oehlen-

schlager formet over en bekjendt Anekdote om en Maler, som,

da en Rigmand ikke vilde betale sit Portrait under Paaskud af,

at det ikke lignede, malede Jernstænger foran det og udstillede

det for Publikum med Underskriften: „Her sidder je g for G jæ ld“ ,

hvorved han opnaaede enstemmig Godkjendelse af, at Ligheden