Previous Page  593 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 593 / 660 Next Page
Page Background

LØYENSKJOLD.

577

mindre sikkert og stærkt virkende Charme, er den middelalder­

lige Aand eller Stemning, den Folkeviseklang og danske Natur-

blødhed, der gjennemtrænger Musiken og gjenkj endes eller

gjen føles a f Tilhørerne med det nationale Instinkt. Punktvis er

Folkevisen direkte efterdigtet — som i Vexelsangen „O Unger­

svend, siig ikke Nei, leg Tavlebord med m ig“ — men endnu

mere er det dens Aand og Væsen, der i sin Helhed danner

Musikens Grundtone, en K langfarve, en melodisk og harmonisk

V irkn ing, der for os Danske er identisk med den romantiske

M iddelalder og maner den frem for vor Forestilling. Maaden

og Midlerne ere det komponerende Genis Hemmelighed, men

Resu ltatet er aabenbart og kan lægges haandgribeligt for Dagen

i den K jendsgjern ing. at „L iden K irsten “ med sine ethundrede-

ogni Opførelser er Numer tre i den lille Række a f danske dra­

matiske Musikværker, der have naaet hundrede Forestillinger

eller derover („Ungdom og Galskab“ 170, „E t E ven ty r i Rosen ­

borg H a v e “ 13 7 — „Sovedrikken “ 100).

Baron Herman Severin L ø v e n s k j o l d , født i Norge

1 8 1 5 , død i K jøbenhavn 1870 som kgl. Kammermusikus og

Organist ved Slotskirken , fik Undervisning i Musiktheori a f

K ro ssing og vakte 1836 Opsigt ved sin Musik til Bournonvilles

Arrangement a f Balletten „Sylph iden“ . 1839 blev Toakts-Synge-

stykket „ S a r a “ med en efter Mélesville oversat Text spillet, og

ogsaa dette Arbeide røbede et ubestrideligt Talent, om det end

maatte nøies med fire Opførelser, hovedsagelig vel fordi Hoved­

rollen mere var beregnet paa F ru Heibergs Fremstillingskunst

end paa en virkelig Sangerindes vokale E vn e og derfor maatte

savne musikalsk Fynd og K raft. T il det anonyme Femakts-

drama „ K o n n i n g V o l m e r og H a v f r u e n “ , der 1846 opførtes

sex Gange og overraskede Publikum ved den gemytlige Maade,

hvorpaa en Havfrue tog Del i Handlingen ved nok saa freidigt

at spadsere om blandt dens andre Personer, komponerede Løven-

skjold en karakteristisk Musik, som vandt meget B ifald, og to

Aar efter gjorde hans Operette „ I l d p r ø v e n “ L ykk e , hvad dens

musikalske Element angik, men tyngedes til Jo rden a f den efter

Kotzebue bearbeidede Text.

A lt i A lt har denne begavede

Komponist saaledes kun spillet en ringe Rolle paa Scenen.