LØYENSKJOLD.
577
mindre sikkert og stærkt virkende Charme, er den middelalder
lige Aand eller Stemning, den Folkeviseklang og danske Natur-
blødhed, der gjennemtrænger Musiken og gjenkj endes eller
gjen føles a f Tilhørerne med det nationale Instinkt. Punktvis er
Folkevisen direkte efterdigtet — som i Vexelsangen „O Unger
svend, siig ikke Nei, leg Tavlebord med m ig“ — men endnu
mere er det dens Aand og Væsen, der i sin Helhed danner
Musikens Grundtone, en K langfarve, en melodisk og harmonisk
V irkn ing, der for os Danske er identisk med den romantiske
M iddelalder og maner den frem for vor Forestilling. Maaden
og Midlerne ere det komponerende Genis Hemmelighed, men
Resu ltatet er aabenbart og kan lægges haandgribeligt for Dagen
i den K jendsgjern ing. at „L iden K irsten “ med sine ethundrede-
ogni Opførelser er Numer tre i den lille Række a f danske dra
matiske Musikværker, der have naaet hundrede Forestillinger
eller derover („Ungdom og Galskab“ 170, „E t E ven ty r i Rosen
borg H a v e “ 13 7 — „Sovedrikken “ 100).
Baron Herman Severin L ø v e n s k j o l d , født i Norge
1 8 1 5 , død i K jøbenhavn 1870 som kgl. Kammermusikus og
Organist ved Slotskirken , fik Undervisning i Musiktheori a f
K ro ssing og vakte 1836 Opsigt ved sin Musik til Bournonvilles
Arrangement a f Balletten „Sylph iden“ . 1839 blev Toakts-Synge-
stykket „ S a r a “ med en efter Mélesville oversat Text spillet, og
ogsaa dette Arbeide røbede et ubestrideligt Talent, om det end
maatte nøies med fire Opførelser, hovedsagelig vel fordi Hoved
rollen mere var beregnet paa F ru Heibergs Fremstillingskunst
end paa en virkelig Sangerindes vokale E vn e og derfor maatte
savne musikalsk Fynd og K raft. T il det anonyme Femakts-
drama „ K o n n i n g V o l m e r og H a v f r u e n “ , der 1846 opførtes
sex Gange og overraskede Publikum ved den gemytlige Maade,
hvorpaa en Havfrue tog Del i Handlingen ved nok saa freidigt
at spadsere om blandt dens andre Personer, komponerede Løven-
skjold en karakteristisk Musik, som vandt meget B ifald, og to
Aar efter gjorde hans Operette „ I l d p r ø v e n “ L ykk e , hvad dens
musikalske Element angik, men tyngedes til Jo rden a f den efter
Kotzebue bearbeidede Text.
A lt i A lt har denne begavede
Komponist saaledes kun spillet en ringe Rolle paa Scenen.