597 / 660
BOURNONVILLE.
581
W exschall. Da Rosing betraadte Scenen sidste Gang som Anden
i „Hakon J a r l “ (S.
86
), udførte hans tiaarige E le v E rlings R o lle ;
han var senere den lille Hyrdedreng i Oehlenschlågers Skuespil
og naaede Kulminationen a f sin barnlige Theatercarriere, da
han ved Førsteopførelsen a f „Salomons Dom“ som den lille
Adonia henrev Publikum til enthousiastiske B ifald syttringer
(S. 224). Om det skulde blive Skuespillet, Syngestykket eller
Balletten , der definitivt skulde lægge Be slag paa den begavede
Novices E vn e r, stod en Tidlang uafgjort, men da han som
femtenaarig Stipendiat a f
usus-publicos
-Fonden fulgte sin F ad er
til P a ris , b lev Loddet kastet her til Fordel for Dansen, hvis
Sprog var universelt og kunde aabne sin Fo rto lker en Y e i
overalt. Hans Faders gamle Theaterbekjendtskaber skaffede ham
med Lethed den bedste Undervisning, og baade i V irtuositet og
med Hensyn til Indblik i Balletkompositionens Væsen lærte den
unge Bournonville meget under det halve Aars Ophold i P a ris;
men det g ik tillige op. for ham — tydeligst efterat han var
kommen hjem igjen — at han endnu havde meget tilbage at
tilegne sig, og at vort Theaters alt mere og mere dalende B a lle t
kunst ikke tilbød nogen Skole for en energisk stræbende Æ r-
gjerrighed. Han var bleven udnævnt til kongelig Danser, men
længtes stadig tilbage til Paris, og i Foraaret 1824 reiste han
ud med Orlov i fem Fjerd ingaar og Bibeholdelsen a f sin Gage.
Under de berømte Koreog rafer P ierre Gardel og Auguste Vestris
gjorde Bournonville saa betydelige Frem skridt, at han efter to
Aars Forløb b lev engageret som Solodanser ved den store
Opera, Ballettens europæiske Hovedkvarteer. Denne Vending i
hans Skjæbne vakte megen Misfornøielse i K jøbenhavn ; han
havde til sine Studier i Paris nydt Theatrets Understøttelse og
betragtedes følgelig som en Deserteur, da han tog Ansættelse
ved Operaen istedenfor at vende hjem efter endt Læretid. B a l
lettens ynkelige Tilstand gjorde det imidlertid til en Nødvendig
hed for Direktionen at knytte Underhandlinger med Boumon-
ville, og i Eftersommeren 1829 benyttede han sin Orlov fra
Pariser-Operaen til en Gjæsteoptræden i Kjøbenhavn. Ved
Audiensen hos Frederik den S jette begyndte han med en ve l
indstuderet Forsikk ring om sin undersaatlige Hengivenhed og
K jæ rlighed til Fødelandet................ „ Ja , det er altsammen godt