DenDanskeSkueplads-II

B O U E N O N V IL L E .

5 8 3

dybe A lvor. „Som Danser — siger han i sin Selvb iografi —

besad je g K raft, Lethed, Præcision og B rillan t i en betydelig

Grad og, naar Ly sten til Bravou r ikke rev mig med sig, naturlig

Gratie, udviklet ved en ypperlig Skole og forhøiet ved musikalsk

Sands. J e g udmærkede mig ved Rygsm idighed og Fodspidser

og var netop saa udværts, at je g kunde præsentere mig for den

strengeste Mester. De Vanskeligheder, je g med uhyre F lid og

ofte kun tildels har overvundet, var A lt, hvad der hørte til

P irouetter og den fornødne Ro i de langsomme Pas og Stillinger;

mine Hovedfeil vare knækkede Haandled, Svingen med Hovedet

i mine Pirouetter og en vis Haardhed i min Llevation

Der

gives Dansere, der hver for sig besidde større Aplomb, E levation

og Pirouetfærdighed, der udføre Karakterdanse med en høiere

Grad a f Eiendommelighed, men neppe nogen, der forenede flere

a f Dansens Egenskaber og besad en større Mangfoldighed end

netop je g . J e g dansede med mandigt L iv , mit Lune og min

E n e rg i har paa alle Theatre gjort det samme Indtryk. J e g

stemte Tilskuerne til Glæde, og inden de beundrede mig, maatte

de holde a f m ig.“

Bournonville engageredes til tyve Gjæsteforestillinger a

60 Specier, fra hvilket Honorar der skulde drages de to Aars

Gage, han havde nydt under sin Fraværelse. Han satte den

franske B a lle t „ S ø v n g æ n g e r s k e n

i Scene og viste her saavel

sit mimiske Talent som sin E vn e til at besjæle Personalet med

noget a f den samme Glød, som brændte i ham selv, han kom

ponerede Idyllen „ S o l d a t o g B o n d e “ , i hvilken den dristige

Opgave at gjeng ive en Levnetsbeskrivelse i Gestus lykkedes saa

overraskende godt, at det nu ikke længer hed: „Han flyver!

men „Han ta le r!“ Hans Optræden betød det Samme som fuldt

Hus, og B ifaldet var ligesaa høilydt som vedvarende.

Mis

undelsens Røster taug dog heller ikke stille; det reciterende

Skuespil saae med skjæve Gine til Ballettens begyndende Op

komst, og da Heiberg i sit Feststykke „ P r i n d s e s s e I s a b e l l a

eller T r e A f t e n e r v e d H o f f e t “ havde lagt en lille R o lle

saaledes tilrette for Bournonville, at ikke blot hans Dans, men

ogsaa hans smukke Talent for Romancesang og Rep lik frem

sigelse b lev taget i Brug, opløftede den kunstneriske Bornerthed

et sandt Ram askrig over denne Vanhelligelse a f Skuespilscenen;