604 / 660
588
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 4 9 .
i ke mindst Satisfaktion følte han, da endog en saa fornem
c ram atisk Genre som Tragedien paakaldte lians H jæ lp : til Hart-
manns Musik komponerede han S laget ved Stik lestad i Oehlen-
sohlagers „O laf den H e llige“ , og i Arrangementet a f denne
Kamptummel, i Beherskelsen a f Masserne, i det hele velberegnede
og dog som spontan Vildhed virkende Ensemble overtraf han
ti A lles Beundring endog det Indtryk, han havde frembragt med
S laget paa Grathehede.
e
ir
” ^ e s t e n
1
A l b a n o “ , idyllisk B a llet i een A k t med Musik
a Frøhlich, opført som Fe ststykke i Anledning a f Dronningens
Fødselsdag den 28. Oktober 1839, er en a f Perlerne i Bournon-
vi es Balletdigtn ing. Uden at have seet Italien, havde han efter
r-LVelser ° S Genrebilleder dannet sig et saa levende B illede
a f Fo lkelivet i Roms Omegn, at det slog enhver Romafarer med
det Bekjendtes Sandhedsmagt. Paa Handling havde han ikke
agt Vægt, men desmere paa Frem stillingen a f Landboeres og
kunstneres Samliv, udtrykt i Smaascener og Grupperinger, mor
somme og idylliske Scener, der opløstes og afløstes med næsten
umærkelige Overgange og tilsammen dannede en Stemning a f
u un en, uskyld ig og naturlig L ivsglæde, behersket a f Skjøn-
edens milde Love. F a rt og F lug t var der over det Hele,
o elivets glade Tummel, der rev T ilskuerne med i sin Over
givenhed og opflammede dem til rungende Hurraraab, da de
evence
lgurers Frem stilling a f Thorvaldsens Marmorværker
bragte den lige hjemvendte Mester en Hyldest. Men ogsaa
• T i t
T t
6
M T ldsPunktet knyttede E ffek t har „Festen
i Albano bevaret sig som en Yndlingsballet, hvis Opførelsestal
naaer op imod de halvandethundrede.
Boumonville dansede dog ikk e altid paa Boser, saalidt
som nogen anden Dødelig. Hans myndige og ivrige Kommando
maatte skabe Opposition i hans nærmeste Virkekreds, hans F rem
gang, baade personlig og for hans Kunstgenres Vedkommende
vakte Misundelse og Modstræben bag Koulisserne, og Avinds-
mænd ude i Publikum fattedes eiheller. Frem stillingen a f dette
sidste Forhold maa begynde med det eviggyld ige Spørgsmaal:
„ou est la femme?-
og fører til Omtalen a f et P a r blandt den
unge B a llets første Primadonnaer.