609 / 660
LUCILE (t&AHN.
593
a f at skrive B lad et fuldt til den uovertræffelige Danserindes F o r
herligelse. A tter i Sommeren
88
tog Lucile Grahn Undervisning i
Paris, og Operaen fornyede sine Tilbud om hendes Engagement
som
„premiere danserne“ ]
paa Hjemveien bragte hun i Hamborg
selve den forgudede Mile. Taglioni i Forglemmelse ved sin
Kun st og sin Ynde. K jøbenhavn b lev hende nu for lille, den
A fhæ ngighed , Theatertjenesten paalagde hende, faldt hende
utaalelig og Balletmesterens Supremati despotisk; han vilde være
sine Læ rlinges Formynder ogsaa i deres private L iv , og et saa-
dant Afhængighedsforhold vilde Ballettens forgudede Primadonna
ikke underkaste sig. I Slutningen a f Februar bad hun om Orlov
for en Gjæsteop træden i Hamborg, men herfra reiste hun til
Paris og b lev borte med det Samme. Da det rygtedes, at hun
efter al Sandsynlighed var tabt for den danske Scene, satte
hendes T ilbedere en Demonstration igang mod Bournonville.
Under første A k t a f „Even ty ret paa Maskeraden“ den 7. Marts
indfandt en Del Garde- og Hus arofficerer sig i Hofparkettet,
førte a f G rev Schulenburg og kommende lige fra Kongens Taffel
i en noget oprømt Tilstand. Da Bournonville traadte frem i
Dansedivertissementet, blandede de deres stærke Hyssen i Pub li
kums Applaus og krænkede derved den varmblodige Balletmester
saa føleligt, at han ilede ud a f Scenen og ikke var at formaa
til at gaa ind igjen. Videre Fø lger fik dette Mellemspil dog
foreløbig ikke, men det efterlod i Sindene en Irritation, der let
kunde føre til et nyt Udbrud. Jfr . Grahn var imidlertid optraadt
under stor B egeistring i Paris og begyndte herfra sit Triumftog
til Europas større Hovedstæder fra Petersborg i Øst til London
i V e s t; paa sidstnævnte Sted beseirede hun med Glans i en
Pas
de quatre
sine navnkundige R ivalinder Taglioni, Grisi og Ceritto
og anerkjendtes som Samtidens største Danserinde. Under den
slesvigske K r ig optraadte hun i Hamborg ved en Fo i estilling
til Fordel for de saarede Slesvigholstenere og bar ved denne
Led ighed tydsk Kokarde og schwarz-roth-goldent Kostume.
Dette havde man ikke glemt i Kjøbenhavn, da hun 18o4 gjæstede
sin Fødeby, og hendes Venner fraraadede hende al offentlig
Optræden.
1856 ægtede hun Tenoristen Friedrich Young og
sluttede 1875 sin Kunstnerbane som Leder af Balletten ved Hof-
theatret i Mtinchen.
38