594 / 660
578
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 4 9 .
Stort heldigere var eiheller Henrik R u n g (1807—71) med
sine mere selvstændige dramatiske Kompositioner, efter at hans
Musik til „Svend Dyrings Hu s“ med R ette havde vak t almindelig
Beundring og skaffet ham et Reisestipendium. K o rt efter H jem
komsten fra Italien blev han, som tidligere berørt, Syngemester
ved Theatret og uddannede i Aarenes Løb en Række betydelige
dramatiske Sangerinder. Den store og velfortjente Anerkjendelse,
der b levRung til
del som Roman
cekomponist og
for hans musi
kalske Ornamen
tering a f for-
skj ellige Skue
spil
(„Svan e
hammen“ , „G io-
acchino“., „ L y k
kens
B lom st“ ,
„Kongen drøm
m er“ , „Søstrene
paa K innakul-
len “ , „L iv e t i
Skoven “ o. il.),
fald t ikke saa
fuldt i hans Lod
for hans større
Arbeiders V ed
kommende. Hyp-
R ung.
pigst opført er
C
7
~
i
i
u
•
„ S t o r m e n p a a
K ] ø b e n h a v n , Opera i fem A k te r a f Overikon, der kom frem
i Janu ar 1845 og g ik syv Gange i Saisonens Løb , senere endnu
to Gange - et gediegent musikalsk Arbeide i nobel S til riet
og kynd igt instrumenteret, velberegnet for Stemmerne’
0
*
0
-
melodieust baade i Solo- og Korpartierne, men fra Opera-
personalets S,de udført paa den mangelfulde Maade, der endnu
kjendetegnede den alvorlige Operas G jengivelse paa vor Soene.
To Aai lforveien var Toakts-Operaen „ E
11
B o l e r o “ bleven