590 / 660
574
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 4 9 .
var slaaende nok. Theatret ønskede, at Kuh lau skulde komponere
Musiken, men lian undslog sig, og D igteren forærede da, som
han sk river i et B re v til Hauch, sit S tykk e „til den fattige
B e rgg re en “ , o: den da trediveaarige Andreas Peter B e r g g r e e n
(180 1 80), hvis mest bekjendte Arbeider dengang vare Regens-
sangen „K on g Christian lægger ned sit Svæ rd “ og Formæ lings
kantaten til Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines V ielse 1829.
Uvan t med dramatisk Komposition havde han det ikke i sin
Magt at fremhæve de afgjørende Momenter paa tilstrækkelig
virkningsfuld Maade, hvad Texten forøvrigt heller ikke gav ham
synderlig Led ighed til. Hans Musik, der røbede stærk Paav irk -
ning a f W eyse, tildels ogsaa a f Schulz, b lev modtagen med
stærkt B ifa ld a f den danske Skoles Tilhængere, men „B illedet
og Bu sten “ maatte dog fra Ap ril 18 32 til Feb ruar 1834 nøies
med fire Opførelser.
Større Held havde paa samme Tid en anden dansk Opera
a f en debuterende Musik dramatik er: „ B r u d e n f r a L a mm e r -
m o o r “ , Text a f H. C. Andersen, Musik a f B r e d al (S. 562).
(1800—64). Komponisten nød megen Anseelse for adskillige
baade vokale og instrumentale Kompositioner, blandt dem en
Paaskehymne og en Koncertouverture. Da han nu vovede sig
ikast med den dramatiske Form , viste han ogsaa her et over
raskende Talent saavel i Behandlingen a f Sang- og Orkester
stemmerne som i Henseende til melodisk Opfindsomhed, d yg
tig K arak teristik og livfulde Modsætninger.
V ed Første-
opføielsen den 5. Mai 18 32 fandt „Bruden fra Lannnermoor“ da
ogsaa den ven ligste Modtagelse og vedb lev at give godt Hus,
men blev desuagtet henlagt 18 35 efter otte Opførelser, neppe
uden Paavirkn ing a f W eyses altfor ivrige Tilhængere, der saa
skjævt til den Triumf, som en a f Kuhlaus E le v e r feirede. Bredal
følte sig dog opmuntret nok til at gaa videre og komponerede
fil Text a f Overskou T reak ts-Syngestykket „ G u e r i l l a b a n d e n “ ,
der blev opført som Fødselsdagsstykke i Janu a r 1834 og lig e
ledes vandt det mest afgjorte B ifald ved sine vindende dramatiske
Egen skaber, sit rige Fond a f Melodier og den Kyndighed, hvor
med Sangpartierne vare lagte tilrette for K irchheiners, J f f .
Ryssiånders, Schwartzens, W altz’s og Phisters Stemmer — en
Agtpaagivenhed, der da ogsaa skaffede S tykke t en heltigjennem
ypperlig Udførelse. Da imidlertid heller ikke dette Arbeide b lev