591 / 660
HARTMANN.
575
holdt paa Repertoiret udover ni Forestillinger, opgav Bredal
mismodig Tanken om yderligere dramatisk Komposition. Han
var, som ovenfor meddelt, bleven Koncertmester og overtog 1850
P ladsen som Korsyngemester, men følte sig ikke videre tilfreds
med denne Virksomhed.
1863 tog han sin A fsked og døde
Aåret efter, den 25. Marts, lidet paaagtet a f den dalevende Slægt.
Samme Aar — 1832 — som saae Berggreens og Bredals
dramatiske Debuter, bragte endnu et tredie og langt berømtere
dansk Komponistnavn ind i Repertoiret, da J o h a n P e t e r
E m i l i u s H a r t m a n n
fik sin første Opera op
ført. Han kom til V e r
den den 14. Mai 1805
i Kjøbenhavn. Bedste
faderen var Joh an Hart
mann, som skrev Mu-
siken til „Balders Død“
og „F isk e rn e “ , Faderen
var
Violinist i det
kongelige K ap el og Or
gan ist ved Garnisons
kirken, i hvilket Em
bede Sønnen afløste ham
i Nittenaarsalderen, to
A a r efterat han var b le
ven Student og tre Aar
inden han tog den ju
ridiske Embedsexamen
med første Karakter. Ved
en Koncert, der gaves i
K irk en forat skaffe Hjælp til Orgelets Reparation, opføites en K an
tate for Mandsstemmer og en Koncertouverture a f Hartmann, og
ved to Rondoer, en Fantasi for K laveer samt en Sonate for K laveer
og V iolin forøgede han sine Kompositioners Opustal, inden han
— der var bleven Lærer i Sang, K laveersp il og Theori ved det kgl.
Musikkonservatorium — komponerede Musiken til den Opeia-
text H C. Andersen havde forfattet paa Grundlag a f Gozzis
Maskekomedie
„ B corvo
“ . „ R a v n e n eller B r o d e r p r ø v e n “ ,
T ry lleope ra i tre Akter, opførtes første Gang den 29. Oktober
Hartmann.
Efter et Portrait fra
184
O.