584 / 660
568
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 49.
Publikums Smag, og som ene kunde frelse den tredie Opførelse
a f etklassisk Mesterværk fra at blive en finansiel Fiasco.
Ogsaa et P a r Operaer a f Lud v ig M a u r e r („A lo ise“) og
Carl Gottlob R e i s s i g e r („Møllen i B je rg k lø ften “) fald t re<£
nmgsløst til Jo rd en ; end ikke W e b e r s „ O b e r o n “ kunde holde
udoverden sjette Forestilling.
„Jæ ge rb rud en “ (S. 245) var
naturligvis stadig paa Repertoiret, men ellers repræsenteres den
tydske Romantik a f et nyt N avn , der snart vandt fortjent
Popu laritet:
H e i n r i c h
August M a r s c h n e r (1796
— 1861). Han havde 1829
komponeret Syn g estykke t
„T em p e l h e r r e n o g J ø d
i n d e n “ til en Text a f
W oh lb ru ck , bygget over
W alter Scotts „Ivanho e“ .
Fem A a r efter b lev denne
herlige Komposition bragt
paa Scenen hos os og vakte
levende Interesse ved sin
rige K arak teristik , der ud-
tømte enhver Persons oa:
Situations Eiendommelig-
hed under Bevarelsen a f
det til H jertet talende og
for ethvert Øre fattelige
melodiske Udtryk. Dertil
kom, at Personalet her
ypperligt magtede sin Op
gave; om det saa var J f r . Zrza, havde R ebekkas Ro lle ligesom
tændt Ild i hende, K irchheiner var en imponerende Tempelherre
og Schwartzen en følelsesfuld Ivanhoe; som den forsorne Munk
roder Tuck og som Narren Wamba ydede Foersom og Phister
fortræffelig Kunst.
Som Hofkapelmester i Hannover havde
Marschner komponeret Operaen „ H a n s H e i l i n g “ (Text a f Edv .
Devrient); den blev opført der 18 33 og kom tre A a r senere til
Kjøbenhavn, hvor den b lev indstuderet under Ledelse a f Kompo
nisten og dirigeret a f ham ved Førsteopførelsen den 13 . Mai
Marschner .