DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.
Ind ignationen s V e ir i Lun g ern e og h ar ingen Sym path i fo r et k ra f
tig t bevæ get Ind res Udb rud. M ed lun Sp o t satiriserer han over
Ungdomm ens id eale R ø re lse r : dens T ro p aa noge t A b so lu t i denne
m angelfu lde, men dog re t bekvemm e V erden , dens overspændte
A n sku e lser om K j æ rlighedens om skabende E v n e , dens taab elige
F o rv irrin g , naar den g ribe s a f L id en sk ab en s H v irv e l. E n S atire
som denne har punk tvis sin B e re ttig e lse , men naar den b liv e r det
ledende M o tiv
i et ud strak t
F o rfa tte rsk a b ,
b liv e r den sna
rest et V id
n esb y rd
om
F o rfatteren s og
hans beun
drende
S am
tids aandsfor-
lad te N øg tern
hed ; savner den
tillige, som hos
Scrib e, den lit
téraire
F u ld
kommenheds
S tem p e l,
v il
E fte rtid en let
b liv e tilbø ielig
til at sætte den
endnu lavere,
end den i sig
selv fortjener.
Im id lertid , som R estau rationen og Borgerkongedømm et
eie h isto riske Fænomener, som have deres F o rk la rin g i de for-
udgaaende P eriod er, saaledes har ogsaa S crib e sin fa ste og brede
P lad s i fran sk dheaterh isto rie, og han hæ vder den endnu overfo r
en senere og streng K r itik paa G rund a f de mæ rkelige scen iske
E v n e r, han v a r i B e sid d e lse af, og ved hvis H jæ lp saa at sige
ethvert Em ne under hans Hænder fo rvand lede sig til slaaende
The ater effekt. „S an d t er d e t“ , siger en n yere fran sk D ram atu rg