90 / 660
RIND.
8 3
B ø rsten b in d er i „D en politiske K an d e støb e r“ , Je n s Olsen i „ B a r s e l
stu en “ , P ed e r E rik s e n i „D en Stund eslø se“ , Ephraim i „A b ra
cad ab ra “ , Gusman i „Don R anudo “ og R asm u s i „U ly sse s von
Ith a c ia “ .
Ud en fo r dette Reperto ire fremhæves C laus Nar i
„D e o d a ta “ , en rørende Fo ren in g a f Pu d sigh ed og E lskvæ rd ighed ,
den snu rrige F o g e d i „Jo c o n d e “ , B ond ek a rlen B la is e i „Je an n o t
og C o lin “ , den a f ko stelig K om ik sprudlende B irkedomm er i
„D en n ye Jo rd e g o d s e ie r“ , den varme, h jertelige M arcel i „F ru en -
timm erhaderen “ og, som hans
tour de force,
D a lb y i Fo rk lædn ings-
s ty k k e t „S k u e sp ille ren imod sin V illie “ , hvor otte grundfor-
sk j ellige og h astigt sk iftende M asker g a v ham L e iligh ed til at
læ gge sin V irtuo sitet som F o rvand lingskun stn er fo r D agen .
R ind s G lan stid v a r b egynd t sent; han stod dog endnu i
den bed ste Manddomsalder, og L y k k e n blom strede for ham
ik k e b lo t i hans kun stneriske G je rn in g , men ogsaa i hans
p riv ate L iv . H an havde 1 8 1 7 ægtet den a fh o ld te Sangerinde
J f r . Caroline Am alie Lou ise W a lter, en a f Publikum s erklæ rede
Y n d lin g e , og de to K un stfæ llers H jem husede en L y k k e , som
syn tes b e try g g e t fo r lange T id er ved Fæ llesskab i In teresser
og b ek ym rin g sfrit Udkomme. Som et L y n fra k la r Himmel
slog Døden ned i dette ly k k e lig e Sam liv. To rsd agen den 8 .
M arts 1 8 2 1 m aatte „F ig a ro s G ifterm aa l“ aflyses paa Grund a f
S y gd om sfo rfald og F o restillin g en sammensættes a f S y n g e sty k k e t
„D en unge Jo rd e g o d s e ie r“ og L y s tsp ille t „Sku e sp ille ren imod
sin V illie “ , S ty k k e r, h vo ri R ind , som ovenfor fremhævet, havde
et P a r a f sine mest beundrede, men tillig e mest anstrengende
R o lle r. A n strengelsen ænsede han dog kun lidet, den fik B e
und ringen og B ifa ld e t ham til at glemme, og han g ik derfor
v illig t ind paa K amm eraternes .Fo rslag: at han i en a f L y stsp ille ts
F o rk læ dn in g e r skulde syn ge A rien
„D i tanti pa lp iti
“ a f Rossin is
i samme S aison opførte og m eget omtalte Opera „T an cred o “ ,
en parodierende Præ station , hvorm ed han havde g jo rt stor L y k k e
i p riv ate K re d se . R in d udførte da ogsaa sit K u n ststyk k e med
v an lig B ra v o u r og til lig e H en ryk k else fo r R o ssin ister og An ti-
R o ssin iste r paa T ilsku erp lad sen , men som han i en a f P assagerne
fo rcered e sin F a ls e t op paa dens høieste Tone, fik han, efter sin
egen F o rk la rin g , en Fornemm else, „som om Noget p ludselig
knæ kked e i H ovedet paa ham .“ H an spillede dog videre, uden
6*