86 / 660
ÆGTEPARRET CLAUSEN.
7 9
om end hendes M angel paa indre B evæ g eligh ed noget svækkede
In te re ssen fo r hende; i det ældre F a g , som hun efterhaanden
o vertog , skadede denne M angel mindre, men da hun havde
o v ersk red e t de Halvhundrede, begynd te ogsaa Stemmens F r is k
hed at svinde, og et stærkt tiltagende Embonpoin t gjorde hendes
A k tio n endnu mere stillestaaende, end den før havde væ ret;
uden S a v n skiltes Publikum fra hende, da hun 1826 sattes paa
P en sion slisten . — C l a u s e n (I. S. 448) v a r vedb livende en
m eget anvendt B rugbarhed , der spillede overveiende paa sin store
Rou tin e , sit liv lig e Yæ sen og det B eh ag , Publikum følte ved at
se ham i de ly stig e Galningers, de forsorne
mauvais sujets
’ og de
muntre E ls k e re s R o lle fag , f. E x . som L o r d B r a z e n i „H v e rv e rn e “ ,
S k y ld en b o rg i „H en ellevte J u n i“ , L a Tulipe i „D e to G ren ad erer“ ,
A d v o k a t P a v a re t i „D e ly stig e P a ssa g e re r“ o. 1. In trigan terne,
som o g saa hørte til hans R eperto ire, g a v han paa traditionel
S k u rk e v is (f. E x . W u rm i „K a b a le og K jæ rligh e d “ ) og savnede
h er den Støtte, som hans ly se og friske Natu rel v a r ham i
andre R o lle r ; en F rem stilling som Marinelli i „Em ilie G a lo tti“ ,
h vo r h an i S ygdom sfo rfald remplacerede Rosing, v a r Christian
den S y v e n d e ik k e ene om at se med Mishag, om end Ingen
y ttred e dette p aa den drastiske Maade som den gale K on ge ,
der k asted e sin K ik k e r t ind paa Scenen efter Clausen, som
im id lertid ro lig t spillede videre, indtil han saae sit Sn it til at
fo se den med F o d en ind i Koulissen, hvilket høilig imponerede
M ajestæ ten . S it indflydelsesrige Embede som R e g isseu r, det
v il sige som de skiftende D irektioners uundværlige og uan
sv a rlig e Ind eh aver a f Sagkundskaben og Traditionen, beklædte
C lau sen i næsten tredive Aar, paalidelig i Udførelsen a f dets
D e ta ille r, men p a rtisk i sine D ispositioner og uden en saadan
litte ra ir Ind sig t, at hans R a ad kunde hæve Reperto iret. Hans
sid ste R o lle v a r Capito i Hauchs „T ib e riu s“ , som spilledes i
S lu tn in g en a f 18 2 8 ; tre A ar efter døde han, den 5. December
1 8 3 1 . I Saisonen fø r hans A fg an g var Mad. C l a u s e n (I. S.
4 1 7 — 18) optraad t sidste Gang den 10 . Mai 1828 som Therese i
E tien n e s Enak tskom ed ie „Den unge h idsige K o n e “ . Hun v a r
da sexo g tre sin d sty v e A a r og havde i et halvt Aarhundrede været
en p a a lid e lig K r a ft fo r Skuepladsen, især i kom iske ældre Roller,
som hun g je n g a v med et bag u rokkelig A lvo r frembrydende