88 / 660
KIND.
8 1
T il S k u e sp ille t syntes denne legem lige Ud styrelse ogsaa at
m aatte spærre det unge Menneske A dg an g en , især da hans
T alestemm e v a r uren og a f en vu lg a ir K lan g . T ilskyndet a f
sin D an sekamm erat Eenholms E xem p e l, som havde gjo rt L y k k e
v e d G re v T ram pes P rivattheater i Odense, søgte han Engagem en t
sammesteds, men saae sine Fo rven tn in g er om et Skue sp il-R ep er
to ire g jæ kk ed e , id e th an mest b lev anvendt til G roteskdans i de
ta rv e lig e D ivertissem en ter, som udgjorde D esserten ved det
fyn sk e Th eaters dramatiske Anretninger. P aan y meldte R ind
sig da v ed det k g l. Theater, b lev antagen som E le v og stedtes
i en A ld e r a f nitten A a r til Debut, men i en Rolle, hvis K a rak te r
v a r aldeles u fo renelig med hans Person lighed, nem lig som den
n a ive E ls k e r L u b in i F lo rian s „D en gode M oder“ . H vad der kunde
fo rud sees. in d tra f paa det mest A fg jø rend e: Debutanten gjorde
kom p let P ia sco og kom ald rig mere frem i denne R o lle ; man
tænkte overhovedet ikk e mere paa ham, og kun naar der i
H a st skulde fo retages en Doublering eller gives et henlagt
S ty k k e , greb man til R in d som en altid tjen stvillig Suppleant.
I flere a f de R o ller, der saaledes tilfæ ldigvis bleve ham til Del,
fik han L e d ig h e d til at vise den komiske B egavelse, han raadede
over, f. E x . som Je n s i „Ja c o b von T h yb o “ , som Claus i „V in
hø sten “ og frem fo r A lt som den halvfjo llede P ete r i „M enneske
had og A n g e r “ . I K ru ses slette Skuespil „Opstanden i R u slan d “
sk ab te han et høist originalt B illed e a f en sledsk og fordrukken
P o p e , i „K jæ rligh ed sin triguen i V induerne“ v a r hans Po rtner
L o q u in e t en med de pudsigste Egenheder udstyret og dog sandt
sammenhængende F igu r. Men trods saadanne Y d e lse r maatte
R in d tilb rin ge sin bedste Ungdom hovedsagelig med den F igu ran t-
g je rn in g , som bestaaer i at „m elde“ og bringe B re v e ind.
Man maatte væ re blind for ikk e at se, at hans Ud førelse
a f R o lle r som de nævnte røbede et baade stort og i sin A rt
eiendomm eligt kom isk Talent.
Her v a r for det F ø rste en
ualm ind elig Im itationsevne, der kunde aflure baade Skuesp illeie
og L æ g fo lk deres Maade at færdes og tale p a a ; R ind s G jen -
g iv e ls e a f den lærde T jener Je n s v a r saaledes i B egynd elsen en
tro K o p i a f G jelstrup s, indtil den senere udarbeidedes med
Selvstæ nd igh ed .
Men høiere end denne B eg a v e lse stod en
anden E v n e , som R ind besad i en ganske ualm indelig G rad :