83 / 660
7 6
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
g rib en d e F ig u r , der i U d k a st og G jenn em fø relse vid n ed e om en
k o lo ristisk K r a ft i F an ta sien , som In g e n h avd e tiltroet de g lad e
Soub re tters behænd ige F o rto lk e rin d e , ja som m indst a f A lle
D irek tion en se lv h avd e g jo rt R e g n in g paa, th i den o verd rog
hende kun R o llen , efter at T h ea trets v irk e lig e S an g e rin d e r
h avd e tilb a g e v ist den som um u lig p aa G rund a f dens til det
Y d e rs te d revn e Hæ slighed . H v a d der ik k e m ind st b id ro g til
V irk n in g en a f Mad. Sp in d lers S p il i „R ø v e rb o rg e n “ , v a r hendes
varsomm e Ia g tta g e ls e a f den G rænse, til h v ilk en hun turde v o v e
sig frem uden at fo rlad e K u n sten s Omraade, og ind en for h v ilk en
der dog b le v rumm elig P la d s fo r In d b ild n in g sk ra ften til at ud
fo ld e den af saam ange b izarre T ræ k samm ensatte K a ra k te r. I
senere A a r b le v Mad. S p in d le r m indre a g tp a ag iv en d e i denne
H en seende, hun o v e rd re v ik k e sjeld en t U d try k k e t fo r de F ø le ls e r
og Stem n inger, hun sku ld e g je n g iv e , og som fo r at faa e bed re
T a g i sit Pu b likum , ind lod hun sig m ere og m ere p a a en d irek te
K o rre sp ond an c e med det og p a a understregede E ffe k te r, der
v e l som o ftest op fyld te deres H e n sig t: at sk affe hende stæ rk t
og ø ieb lik k e lig t B ifa ld , men kun p a a B e k o s tn in g a f det, som er
det S tø rste og til S y v e n d e og sidst dog ogsaa det V irk n in g s-
fu ld este i al S k u e sp ilku n st: den tilsynelad end e U b e v id sth ed om
et P u b likum s T ilsted evæ relse, som sk al om svæve de Sp illen d e s
Fæ rd pa a Scenen . H v a d der i T id en s L ø b fø rte den udmæ rkede
K u n stn e rin d e ned ad dette S k ra a p lan , v a r hendes B e stræ b e lse
fo r at v is e D irek tion en og sine K o n k u rren te r, at hun endnu
h avd e T ilsku e rp lad sen med sig og fo r sig, en B e stræ b e lse , der
sku lde danne en M odvæ gt im od B e sty re lsen s re t aab en lyse
Tendens til at sæ tte hende tilb ag e i anden Ræ k k e . L ig e s a a
lid t nu som fø r kunde den tilg iv e Mad. S p in d le r hendes
sa rk a stisk e F risp ro g , der ik k e skaan ed e N ogen og stundom slog
flere F lu e r med eet Smæk, som da hun engang sk jem tede med
Collins og R a h b e k s røde H a a r og deres fæ lles P a ssion fo r S k u e
sp illerind en Mad. A nd ersen .
Mad. Sp ind ler sad en A fte n i
A k tri cel ogen og k ritise red e den nævn te D am es S p il temm elig
skarp t. F o r at ripo stere med en næ rliggend e Sp yd igh ed b e
mæ rkede hendes N aboerske, Mad. C lausen, at der ia lfa ld ik k e
v a r n oget a t sige p a a Mad. A nd ersen s m o ralske V andel. „N ei,