82 / 660
MAD. SPINDLER.
7 5
V enn e r, især dem fra Theatret, p ragtfu ld e Toiletter, kostbare
Sm yk k e r, ko rt sagt A lt, hvad der kan faaes fo r Penge og k v ad
en e x tra v a g an t K v in d e s Lun er kunne finde paa at ønske a f L iv e ts
B eh a g e ligh ed e r. Men selv en Nabobs P eng ek asse har en Bund ,
og da Mad. Spindlers gode H jerte og sorgløse Natur ikk e
kunde sig e Nei til nogen Anmodn ing om H jæ lp og Laan , v a r
den ve stin d isk e P lan tage efter nogle A a rs Fo rløb smuldret bort
mellem F in g re n e paa hende, og den Herlighed , som v a r tilbage
i det overdaad ige H jem , deltes mellem K red ito rern e. Nu b le v
det Mad. Sp ind lers Tou r at sørge fo r Fam ilien s Udkomme, og
hun g jo rd e det med en god V illie og freid igt Mod, th i lige saa
lid t som hendes V elstand havde sk ilt hende fra de gam le
K amm e rate r, lige sa a lidt havde den paafølgende Modgang kuet
hendes Spænstighed.
Hun betraadte atter Scenen den 2 1.
S ep tem b er 1 8 1 2 som Emm y i Ko tzebues „F a ls k U nd seelse“ .
E t stort A n ta l P o lle r ventede paa hende: Mrs. O akly i „ B e n
sk in sy g e K o n e “ og Miss V o rte x i „D en hjemkomne N abob “ ,
P ern illero llern e i K o tzebues „L an d sk ab et ved K o n g e v e je n “ og
G o ldon is „H uset i Oprør“ , Clementine i „B e sø g e t“ og Caroline
i „E p ig ram m e t“ , endelig Susanne i „F ig a ro s G ifterm aal , som
hun overtog ved S tykk e ts syvog fyrretyvend e Opførelse den 14 .
Oktbr. 1 8 1 3 , og som i sin sprudlende, liv sfy ld ig e Y n d e og
V iv a c ite t b le v saa at sige T ypen for Mad. Spindlers frod ige K un st
i dens fu ld este Udfoldning. E ndog a f det M angelfulde eller
S le tte kunde denne K un st skabe noget H elt og Godt; naai
„ B e tle rp ig e n “ fald t under Væ gten a f sin egen G yseligh ed ,
b ek lag ed es det a f A lle , at sammen med S ty k k e t tillige en saa
u fo rlig n e lig P ræ station som Mad. Spindlers Ud førelse a f T ite l
ro llen M athilde maatte forsvinde, og den samme B e k la g e lse
v a r A a re t ifo rveien kommen tilorde i An ledn ing a f hendes
n a tu rlig t skjønne Sp il som den unaturligt grim acerede Mimi i
B a n g s " „U g lsp il eller Fastelavn s M andag“ . I samme F o rfa tters
„B ed ste fo ræ ld ren e “ forvandlede hendes Geni A ugu stas komplet
fo rtegn ed e R o lle til det mest tiltalende B illed e a f en sk jelm sk
ung P ig e , o g a f en ikke stort mere sandfærdig S k ik k e lse i en
h elt anden S til, den forhenværende Z igeunerdronnmg og nu
væ rende Røverhu sholderske B irg itte i „Røverbo rgen
skab te
hun en ved dæmonisk L iden skabelighed og gro tesk Humor