80 / 660
KRUSE.
7 3
han s kom iske K r a ft saavelsom hans Fo rstaa else a f F ø le lse sliv e t
sig i det m u sikalske Skuespil, fo r h vilk et hans dybe, stærke og
p a a samme T id blødtklingende Basstemm e b le v en Stø tte a f
fø rste R a n g .b a a d e i dets lettere Genre og i de større K om po
sitioner.
S ch alls „Domherren i M ilano“ g a v ham L ed ig h ed
til at skab e en meget pudsig F ig u r a f Dosm eren Benetto , i
d’A la y ra c s S y n g e sty k k e r „A zem ia“ og „S lo tte t Montenero“ v a r
hans S p il henholdsvis som E d v in og som F e rran t lig e sa a ud
mæ rket, som hans S an g v a r henrivende, og hans Tapetpap ir-
fab rik an t S atin e t i Isouards „K jæ rlighed sin triguen i V induerne“
sp rud lede a f o riginal Kom ik . Rørende i sin senile Snu rrigh ed
v a r hans gam le Pou l i „Ungdom og G a lsk a b “ , morsom i sin
B la n d in g a f Bondeen foldighed og sk in syg Harme hans Masetto
i „D on Ju a n “ ; i saa fo rsk je llig e R o lle r som den alvo rlige, væ rdige
A lid o r i „C end rillon “ , den liden skabeligt glødende Camillo i
„R ø v e rb o rg e n “ og den fo rtvivlende Rob in i „Lud lam s H u le“ greb
K ru se med Geniets In stink t det rette Udgangspunk t og gjennem
fø rte S k ik k e lsen med slaaende Sandhed, medens hans herlige
Stemm em id ler b ar den frem som en bredt og k ra ftig t bølgende F lod .
D esvæ rre handlede K ru se som en Ødeland med disse
M id ler og de andre G aver, han v a r bleven udstyret med. I
V in k jæ ld ren e ligeo verfo r Theatret begravedes hans som saa-
m ange andre sam tidige Theaterm enneskers Talent, og allerede
inden han naaede Fyrretyveaarsald eren , begynd te hans Hukom
m else at lide under det vilde L iv , saa at Publikum i nye R o lle r
ty d e lig t mærkede hans U sikkerhed. Dette unddrog ham efter-
haanden dets V elvillie, og da hans tiltagende S væ kkelse tvang
T h e a tre t til at afsked ige ham ved Saisonslutningen 18 2 1
— hans sidste Optræden v a r den 10. Mai som Poeten i „ B a rs e l
stu en “ — b ek laged e man ve l de skjønne K ræ fters Sp ild , men
fo rtæ nk te ik k e D irektionen i, at den skilte sig a f med et V ra g .
I k k e to A a r efter døde K ru se, den 16. F eb ru ar 1823.
I en m eget ung A ld er va r den nydelige, skjelm ske og
k v ik k e J f r . N ick (I. S. 457) b leven g ift med en k jøbenhavn sk
H aandvæ rk sm ester og træder som den kun sytten aan g e Mad.
Jo h an n e M arie L a n g e ind i det her behandlede Tidsrum af
T h ea trets H istorie. D e muntre unge P ig e r og de vittig e Soub retter