85 / 660
7 8
DET KONGELIGE THEATEE 1801—25.
sæ rlig in te lligen t Ind træ ngen i en R o lle s K a r a k te r h avd e N atu ren
n eg te t hende E v n e til, og n ogen stæ rk F ø le ls e mæ gtede hun
eiheller at h en g iv e sig til. Men h vo r P u rp u rk a a b en eller R id d e r
damens S k ru d b le v hængt hende om Sku ld ren e, der tra ad te hun
frem i a l sin D eiligh ed s Væ ld e og fik G an g efte r G an g P u b likum
til at glemm e, at det v a r ta rv e lig t b evend t med K jæ rn en bag-
denne sk jønne S k a l. Saadann e blændende R o lle r v a re, fo rud en
de I . S. 3 7 7 næ vn te to, den ø sterland sk e E n k ed ron n in g S ap h ira
i „S e lim , P rin s a f A lg ie r “ , P rin se sse Con stance i „ B la n c a “ ,
T am ira i „S alom on s D om “ , et p ra g tfu ld t iscen esa t U d s ty rs sty k k e
a f C aign ez med K o r a f K un zen . I O eh len sch lagers D ig tn in g
h avd e hun ondt v e d at finde sig tilr e t t e ; dels fo rd red e den en
H e n g iv e lse i F ø le lsen , som den fo rsten ed e tra g isk e T rad ition ,
hun v a r opd ragen i, ik k e fo rm aaede at tile g n e sig, og dels
v o ld te V ersfo rm en hende V an sk e ligh ed e r, end sk jønd t hun re d e lig
stræb te at komme p a a det R e n e med, h vo ri H emm eligh eden v e d
den m e trisk e F rem sig e lse eg en tlig b estod , og fik F o e rsom til at
g iv e sig U n d erv isn in g i denne fo r hende saa u b e g rib e lig e K u n st.
Som S v a rteh am i „S tæ rk o d d e r“ v a r hun m ajestæ tisk deilig,
men uden A n else om R o llen s eg en tlige K a ra k te r eller ia lfa ld
uden E v n e til a t g je n g iv e d en ; endnu m indre v a r hendes
K o ld sin d igh ed istan d til at m agte de p a tho logisk e E lem en ter i
en S k ik k e lse som B e rth a i „H u g o von R h e in b e rg “ . S aam eget
m æ rk elige re v a r det, at hendes D ad y M acbeth , rig tig n o k v e d
H jæ lp a f S chw a rz ’s fo rk la rend e V eiledn in g , b le v en gjennem -
ga a end e v e lly k k e t P ræ sta tio n ; og saa i denne R o lle v a r hendes
Y d r e jo en fo rtrin lig S tø tte , men hun g a v mere end d e tte :
hun h avd e v irk e lig fa a e t fa t p a a den tra g is k e Tone, og isæ r i
Sø vn g jæ n g e rsc en en frem b ra g te hun en Illu sion , der g reb T il
skuerne. V a r denne sh ak sp e a re sk e R o lle end ik k e hendes m est
beundrede, saa v a r den dog det H ø ieste, hun d rev det til som
Kun stn erind e. H endes sidste Optræden fand t S ted paa Saisonen s
S lu tn in g sd ag 18 2 3 som G re vin d e O rsina i „Em ilie G a lo tti“ ; i
en A ld e r a f tre o g tre sin d styv e A a r endte hun da en h alvhund red -
a a rig Th ea terb an e. H un døde den 16 . F e b ru a r 18 34 .
M ed sin sm ukke Stemm e v a r Mad. D a h l é n (I. 4 3 0—3 1)
i en stø rre D e l a f P eriod en en d y g tig S tø tte fo r S y n g e sp ille t,