91 / 660
8 4
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
at an fæ gtes deraf. Næ ste D a g fø lte han sig træ t og slap, men
v a r ik k e at fo rm aa til at lad e sin R o lle som A n ton iu s i „D en
p o litisk e K a n d e stø b e r“ doublere.
H an mødte p a a Th eatret,
g jo rd e sin P lig t, men v a r imod Sæ d van e stille og taus, n aar han
ik k e v a r inde paa Scenen , k lag ed e o ver Tungh ed og Sm erte i
H o v ed e t og to g P a r y k k e n a f ligesom fo r at lette det. Y e d sin
H jem kom st m aatte han læ gg e sig tilsen g s og stod ik k e mere
op. D en 20. M arts døde han, efter S ig en d e a f en B lodud træ dn ing
i H jernen . H an s B o r tg a n g v a r en S o rg fo r Pub likum , og hans
Jo rd e fæ rd v is te , hvo r-
m ange Y e n n e r o g B e
undrere han h avd e sam
le t sig under sin Th e-
aterbanes
k o rtv a rig e
K u lm in ation .
M aan ed sdagen efter
R in d s D eb u t betraad te
A n n a D o r o t h e a S ø l
v e r fo r fø rste G an g
S c e n e n , den 4. M arts
1802.
D e to næsten
je vn a ld re n d e unge M en
n esk e r — hun v a r fød t
den 1 . J u l i 17 8 4 — b e
g ynd te deres K u n s t
n e rliv under høist fo r-
s k je llig e A u sp ic ie r, thi medens R in d saa at sig e b le v fo r
k a ste t
sans phrase
a f T ilsku erp lad sen s A re o p a g , m od tog de
samme Domm ere den unge P ig e med det mest u tv e tyd ig e
B ifa ld , da hun som F u lb e rt i „D en lille M atro s“ (I. S. 557) g a v
den k læ d e lig e R o lle s k jæ k k e og liv lig e Yæ se n et um iddelbart
vind ende U d try k og fo red rog dens S an g e med en hø ist sympa-
th e tisk k la r og k ra ftfu ld A ltstemm e. D e t v a r denne fo rtrin lig t
uddannede R ø s t og hendes freid ige F rem træ d en , som strax
skaffede hende Seiren . H endes Y d r e v a r ik k e a f den b estikk end e
A r t ; det h avd e v e l Ungdomm ens F risk h e d , men hendes A n sig t v a r
g ro v tsk a a re t med svæ re T ræ k , h vo rv e l dets U d try k v a r fu ld t a f
A n n a D o r o t h e a L i e b e ,
{.
Sølver.