77 / 660
7 0
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
m aatte Mad. H e g e rs E v n e r svig te , saa at endog H oved scen en ,
M ødet m ellem M aria og E lisa b e th , fa ld t mat nd trod s al den
K r a ft , D ig te ren h a r la g t i den. D en b lu fæ rd ig e U b erø rthed ,
den til en v is G ra d k jø lig e no rd iske K v in d e lig h e d , det tun g
sind ige D rømm eri v a r G rund lage t fo r M ad. H e g e rs N atu rel og
derm ed fo r hendes K un st. Da A ld e ren b erø ved e hende de
saa led es u d sty red e E lsk e rin d e rs R e p e rto ire og hun sku lde b eg yn d e
at erstatte M ad. R o s in g som K a rak te rsk u e sp ille rin d e , v iste det
s ig endnu ty d e lig e r e , hvo r hendes E v n e r h avd e deres B e
græn sn ing.
H endes Mand, S t e f f e n H e g e r (I. 4 52— 53), h avd e med
sit b iza rre Tem peram en t tab t L y s te n til S cenen ik k e læ n ge efter
at han m ed B e g e is trin g h avd e b etra ad t den. D e t v a r fø rst
O eh len sch lagers D ig tn in g , der p a an y opflammede hans In te re sse
fo r Skuesp ilkun sten , ik k e ju s t fo rd i han pe rson lig t fø lte sig
syn d e rlig t tilta lt af sin po etisk e S v o g e r, h v is A rro g an c e v a r
ham saam eget u taa leligere, som han se lv v a r b efæ n g t m ed et
rig e lig t M aa l a f denne m ind re tiltalende E g en sk a b , men fo rd i
han s egen o rig in ale N atu r h avd e Sand s fo r O rigin aliteten ogsaa
hos A n d re og stra x op fattede den n y e no rd iske P o e s i som
noget B e ty d n in g sfu ld t.
D e R o lle r , der o verd roge s ham i
O eh len sch lagers T ra g ed ie r, g ik han d erfo r til med fris k E n e rg y
og det B ed ste , han yd ed e som Sku e sp ille r, er at søge p a a dette
F e l t : han s freid ige , ungd om sk jæ kke, k ra ftfu ld e E in a r T am b e-
sk jæ lver i „H akon J a r l “ , den b ed st udførte F ig u r i S ty k k e ts
op rind elige R o lleb e sæ tn in g ; V ilh e lm i „A x e l og V a lb o r g “ , en
ædel og m andig F rem stillin g a f den tro faste R id d e r , G iu lio
Rom ano i „C o rre g g io “ , en va rm og sk jønh ed sb ege istret N atu r,
gjennem strømm et a f D annelsen s U rb an ite t; den m ilde K o n g
In g ild i „S tæ rk o d d e r“ , h vo r han a tter hævdede sig som den
F ø rs te b land t L igemænd . Ogsaa hans H o ratio i „H am le t“ v a r
en udmæ rket F rem stillin g , nobel i L in ie rn e og va rm i F a rv e n .
D e t mæ rkedes i R o lle r som disse, at H e g e r i A an d ud v ik lin g
stod ad sk illige T rin o ver de fleste a f sine Je v n lig e , og ik k e
m indst lagd e dette sig fo r D ag en i hans sm id igt flyd ende V e rs-
frem sig e lse , der p a a den fuldkom neste M aade fo rband t den
lo g isk e med den m e trisk e B eton in g , uden at fo ru rette nogen