111
med Ringreven ud i Haven, hvor de blev ene sammen lil langt ud paa Aftenen,
— en Skam løshed, der endelig aabnede Kongens Øjne for hendes Færd34).
Havde hans Dagbog for 1632 været til, vilde vi vel i den have fundet en
eller anden Optegnelse om den ulykkelige Hændelse, da hans Svigersøn Frants
Rantzau om Aftenen 5. November faldt fra Volden, vel paa den nordøstlige Side
af Slotsholmen, hvor der alene synes at have været Vold, ned i Slotsgraven
og druknede. Dette at han faldt i Vandet fra et højtliggende Sted, forklarer
baade, at han kom til at sidde saa fast i Mudder, at han druknede, inden der
kunde komme Folk til, og at Kongen, ved at lægge sig ned og søge at komme
ham til Hjælp, selv var nær ved at glide u d 85).
Det er ikke sandsynligt, at de mindre Rørn, som hver havde sin særlige
Tugtemester eller Hofmesterinde, har opholdt sig meget paa Rosenborg. Der
imod maa Kongens næstældste Søn Frederik en Tid have benyttet den nordlige
Endesal, da det synes a tvæ re den, som 1647 kaldes Hertug Frederiks Gemak8*5).
Af Lægen Sperling fåar vi at vide, at Kongens Svigerdatter, Prinsesse Magdalene
Sibylle under sin Sygdom i August og September 1638 laa sy g 87) herude sand
synligvis i Taarnkammeret ved »Rrudesalen« (S. 35, Nr. 11), og at Sperling
selv, for at være ved Haanden, laa uden for hendes Dør »paa Salen«. Den af
ham saa levende skildrede Middag, hvor Kongen begyndte at tale italiensk, da
han havde faaet et Par Glas Vin, og morede sig over, at Sperling havde gen
nemskuet Jørgen Vinds Forsøg paa at faa ham til at brænde sig paa Nælderne,
maa formodentlig være foregaaet i Forstuen paa Kvindesiden, nu Christian V.s
Sal, med Døren ud til Køkkenet.
I September 1643 fik den udvalgte Konge under en Sygdom 38) Tilladelse
til, uden at der dog derved ændredes noget i Kontrakten mellem ham og Kongen
om hans Underhold, at ligge paa Rosenborg, hvor det synes, som om Vibeke
Kruse hyppigt har opholdt sig, ligesom Kongen, eflerhaanden som han bliver
ældre, mere og mere ses at opholde sig her. Den iranske Gesandt, Grev de
la Thuillerie, saa Fru Vibeke her Dagen efter Slaget paa Kolberg Rhed39), hvor
Kongen mistede det ene Øje, og det er uden Tvivl hendes Tilstedeværelse paa
Slottet i 1644 det skyldes, at Christian IV.s Dragt, som han bar i Slaget og
som blev mærket af hans Blod, kom til Rosenborg og blev opbevaret her. At
Fru Vibeke maatte taale Ydmygelser af Korfits Ulfeldt, selv i Kongens levende
Live, viser Christian IV.s egen Meddelelse40) om Ulfeldts »Ædelknabe«, der paa
Rosenborg i manges Paahør havde sagt, i Anledning af at der paa Renteriel
var nægtet hende Penge til at købe Medicin for til sine og Kongens syge Børn
uden Anvisning fra Rigshofmesteren: »Die Frau mag saur oder stisze selien,
sie kriegt bey Gott kein Gelt, sie hat dan des Hofmeisters Hand daraul.«
Med Undtagelse af et Par
Ophold paa nogle
faa Dage paa Frederiksborg
boede Christian IV. hele det første Halvaar af 1647
paa Rosenborg, hvor
Vibeke Kruse synes at have ligget syg i længere l id . Det var saaledes 1 il
fældet 19. Februar, da Kongen i stor Hast var taget ned til Tøjhuset, som var
kommen i Brand. I sin Ængstelse for ham fod Fru Vibeke Datteren Elisabetli
Gyldenløve sende Sølvpopsvenden Hans Rostgaard ned til Kongen og bede
ham for Guds Skyld ikke komme Ilden for nær41). I April og Maj lod han
holde Eksamen over denne Datter herude, og det var her han 16. Juni tik
den tunge Meddelelse om den
udvalgte Konges D ød .42)Det var sikkert en al
de trange Tider paabudt nødvendig Besparelse, naar Kongen afveg Ira den