Previous Page  120 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 287 Next Page
Page Background

108

bl. a. Brunsvig og Berlin.Hans Videbegærlighed og Interesse for

Bygningsværker i de Byerhan drog igennem omtales af Samtiden,

og det er sandsynligt, at Trappeanlæget i Slotsgaarden i Berlin,

en Arv fra de middelalderlige tyske Slotsbygninger, har sat sig fast

i hans Erindring — et lignende fandtes i Slotsgaarden i Hartenfels

ved Torgau i Sachsen og et andet paa Lysthuset i Stnttgart. Side­

trapperne i Berlin og i Stuttgart er senere nedbrudt, men Anlæget

i Hartenfels staar endnu og viser i Princippet stor Lighed med

Rosenborgs oprindelige Trapper. Man finder lignende Anlæg i

Forbindelse med en Platform eller Repos i Højde med 2. Stokværks

Gulvflade ved flere tvske Raadhuse fra Middelalderen, men Forbin-

delsen med et Trappetaarn, der først tager sin Begyndelse fra 1. Stok­

værk, synes ejendommelig for Hartenfels, Slottet i Berlin og Rosenborg.

For den indre Udsmyknings Vedkommende synes især Stukkatur-

mestren Vilhelm Dresler fra Schmalkalden, hvad alt Meldahl har

gjort opmærksom paa, at have haft Betydning. Efter den Paavirk-

ning, der synes

at kunnespores fraUdsmykningen af Rummene i

Slottet Wilhelmsburg i Schmalkalden — de fantastiske Hoveder paa

Søjlebaserne i Christian IV.s Forstue og Malerierne i Vinduespanelets

Fyldinger sammesteds — tør man mulig slutte, at der gennem Mester

Vilhelm er hidkaldt andre Haandværkere fra hans Fødeby. At ikke

flere Lighedspunkter kan paavises, turde have sin Grund deri, at Kon­

gens Vinterstue har faaet en ganske ny og original Udsmykning å la

c h i n o i s e, og at alle de følgende Værelser i Bygningen senere er bleven

forandrede og ikke har noget tilbage af den oprindelige Dekoration.

Ved Istandsættelse af den lange Sal i 1858 forsvandt de sidste

Rester af Vindueslysningers og Kappers oprindelige smukke De­

koration i stafferet Stuk, som er gengivne foran S. 47. Salen har

af sin Udsmykning i Christian IV.s Tid nu kun Kongens Marmor­

buste over den sydlige Kamin (S. 81). Den er betegnet 1644, men

det vides lige saa lidt, hvem der har været Mester for den, som

det vides hvem der har hugget de forskellige Sandstensfigurer, som

pryder Porten, Gavlene og det store Taarn. I Rentemesterregnskaberne

for 1618 forekommer der under 2. Mai en Udgift til store Billeder,

som Lorenz Groszner Billedhugger udfører til kgl. Majst.s Behov.

Figurerne bærer, med Undtagelse af de fire Aarstider paa det store

Taarn, ganske Præget af at stamme fra en nederlandsk Mesters Haand.

De fire nævnte synes mere at vidne om italiensk Indflydelse.

Af forskellige Poster i Regnskaberne faar man den Oplysning,