120 / 287
108
bl. a. Brunsvig og Berlin.Hans Videbegærlighed og Interesse for
Bygningsværker i de Byerhan drog igennem omtales af Samtiden,
og det er sandsynligt, at Trappeanlæget i Slotsgaarden i Berlin,
en Arv fra de middelalderlige tyske Slotsbygninger, har sat sig fast
i hans Erindring — et lignende fandtes i Slotsgaarden i Hartenfels
ved Torgau i Sachsen og et andet paa Lysthuset i Stnttgart. Side
trapperne i Berlin og i Stuttgart er senere nedbrudt, men Anlæget
i Hartenfels staar endnu og viser i Princippet stor Lighed med
Rosenborgs oprindelige Trapper. Man finder lignende Anlæg i
Forbindelse med en Platform eller Repos i Højde med 2. Stokværks
Gulvflade ved flere tvske Raadhuse fra Middelalderen, men Forbin-
delsen med et Trappetaarn, der først tager sin Begyndelse fra 1. Stok
værk, synes ejendommelig for Hartenfels, Slottet i Berlin og Rosenborg.
For den indre Udsmyknings Vedkommende synes især Stukkatur-
mestren Vilhelm Dresler fra Schmalkalden, hvad alt Meldahl har
gjort opmærksom paa, at have haft Betydning. Efter den Paavirk-
ning, der synes
at kunnespores fraUdsmykningen af Rummene i
Slottet Wilhelmsburg i Schmalkalden — de fantastiske Hoveder paa
Søjlebaserne i Christian IV.s Forstue og Malerierne i Vinduespanelets
Fyldinger sammesteds — tør man mulig slutte, at der gennem Mester
Vilhelm er hidkaldt andre Haandværkere fra hans Fødeby. At ikke
flere Lighedspunkter kan paavises, turde have sin Grund deri, at Kon
gens Vinterstue har faaet en ganske ny og original Udsmykning å la
c h i n o i s e, og at alle de følgende Værelser i Bygningen senere er bleven
forandrede og ikke har noget tilbage af den oprindelige Dekoration.
Ved Istandsættelse af den lange Sal i 1858 forsvandt de sidste
Rester af Vindueslysningers og Kappers oprindelige smukke De
koration i stafferet Stuk, som er gengivne foran S. 47. Salen har
af sin Udsmykning i Christian IV.s Tid nu kun Kongens Marmor
buste over den sydlige Kamin (S. 81). Den er betegnet 1644, men
det vides lige saa lidt, hvem der har været Mester for den, som
det vides hvem der har hugget de forskellige Sandstensfigurer, som
pryder Porten, Gavlene og det store Taarn. I Rentemesterregnskaberne
for 1618 forekommer der under 2. Mai en Udgift til store Billeder,
som Lorenz Groszner Billedhugger udfører til kgl. Majst.s Behov.
Figurerne bærer, med Undtagelse af de fire Aarstider paa det store
Taarn, ganske Præget af at stamme fra en nederlandsk Mesters Haand.
De fire nævnte synes mere at vidne om italiensk Indflydelse.
Af forskellige Poster i Regnskaberne faar man den Oplysning,