117 / 287
105
to smalle Kamre, havde Sønnerne deres Værelser, i den tilsvarende
sydlige, »paa Spindesiden«, skulde Døtrene have deres.
For at opnaa Forbindelse uden at behøve en Trappe mellem
1. og 2. Stokværk fandt Christian IV. paa at indlægge Talerør29) i
Murene. Medens det endnu synlige Talerør fra den sydlige til den
nordlige Endesal paaviselig først er anbragt i 1705, gemmer de
ældre fra Christian IV.s Tid, som omtales 1623 af Christian af
Anhalt, sig hist og her bag Panelerne. Fra Christian IV.s Forstue
har der ført to Talerør op til 1. Sal; det ene fra Vinduet til højre
for Kaminen, der senere er flyttet ud i Karnappen, og lige op til
den store Sal ovenover, i Christian IV.s Tid den buntede d. v. s.
brogede Sal; det andet gik fra Rammen ved Døren til det andet
Panelskab til højre, hvor Klappen for Aabningen endnu ses, og har
sandsynligvis ført op til »Rosen«.
Den »opfarende Stol« eller Elevator, som senere Tider har til
lagt Christian IV., findes der derimod ikke mindste Spor af i Regn
skaberne. Den stammer utvivlsomt, hvad vi senere skal komme
tilbage til, fra Frederik III.s Tid.
Ligesom Stuen var forbeholdt Forældrene og 1. Sal Rørnene,
saaledes var 2. Sal forbeholdt Vennerne.
»Den lange Sal« var
Gildesalen og synes kun at være bleven benyttet ved større Fest
ligheder, som ved Tronfølgerens Bryllup i 1634.
Rosenborg var et for sin Tid yderst moderne Anlæg — takket
være dets Bygherres praktiske *Sans og tekniske Indsigt maaske
det mest moderne i Europa. Alt hvad Tiden kunde ønske sig ai
Bekvemmelighed og Behagelighed fandtes her, — den gode For
bindelse mellem Værelserne og den lange Gang, som Philip Hain-
hofer 1611 glæder sig over paa Slottet i München, den store, tønde-
hvælvede Sal »med Emblemata« m. m. under Loftet og uden Søjler,
som han i 1617 ser i Berlin30), de lyse og luftige Rum, hvor Vin
duer og Døre smukt korresponderer med hinanden, som F urttenbach
fryder sig over i Genua, »dass man durch alle Türen, auch in gra
der Linie, durch den ganzen Palast sehen kann«, Køkkenets afsides
Beliggenhed, saa man ikke generes af Lugt eller Larm derfra, som
han ogsaa fremhæver31), men ud over alt dette: Badstuen helt klædt
med Tin og med rigelig Tilførsel af Vand, »Hemmelighederne«
med deres Udskylning og endelig den fuldstændige Uforstyrrethed
som Kongen og hans Hustru kunde finde i deres egne Værelser
14