Rosenborg

102

sancens Stilformer sig kun i det Dekorative: Vinduesfrontonerne

med de antike Hoveder; Nicher, Volutter, Obelisker og mytologiske

Figurer paa Gavlene, horizontale Baand og Dør-og Vinduesindram

ninger af Sandsten. Endelig et Par Søjler for at markere Hoved

indgangen i Loggiaen paa 1. Sal og oven over dem to Sandstensbuer

og to Stykker Balustrade med Ornament i Beslagværk (S. 45).

Fra den gamle, middelalderlige Borg har Rosenborg bevaret

Taarnene, Rundelerne som de hed, enten de var runde eller fir

kantede, men nu er de flyttede. De havde oprindelig, af Hensyn

til Forsvaret, deres Plads paa Bygningens Hjørner. Dette besørges

ved Rosenborg af Udenværkerne; Taarnene, der paa deres nye Plads

giver Bygningen mere Artikulation, er nu kun til Pynt. De er

trukket bort fra Hjørnerne, ind paa Østfagaden, og er samtidig

vokset op over Taget. Med deres høje, slanke Spir, som er gen

nembrudt i flere Opbygninger, fremkalder de Indtrykket af Statelig

hed og Fornemhed.

Ogsaa de store Vinduer vidner om den ny Tid, men frem for

alt Sidetrapperne. Trappen var paa Middelalderens Borg det mest

saarbare Sted, det der særlig maatte dækkes og værnes. Den smalle

Vindeltrappe i den massive Rundel med den snævre Dør var der

for Bygningens eneste Forbindelse mellem de forskellige Stokværk.

Paa Rosenborg lægges Trappen uden for Huset, frit og utildækket,

gæstmildt aabnende sig for Adgang fra bægge Sider af Trappetaarnet

og førende op til en bred, rummelig Portal. Vi skal senere komme

tilbage til dette Trappeanlæg, vistnok det første her i Landet der

bryder med Overleveringen fra Middelalderen.

Renaissancen træder rigere og fyldigere frem i Værelsernes De

koration end i dens ydre Arkitektur. Bygmesteren synes at have

studeret de forskellige arkitektoniske Lærebøger— »Søjlebøgerne« —

i ringere Grad end Snedkerne og Billedhuggerne. Det er særlig

disse, der lever højt paa disse Bøger. De benytter Stikkene i dem

som Fortegninger og muntrer sig af Hjærtens Lyst paa Kaminer

og i Lofts- og Vægpaneler med Gartoucher, Obelisker, Løvehoveder,

Figurer og Rammeprofiler. Søjler og Pilastre opfattes ikke som

arkitektoniske Led — i deres Egenskab af bærende Elementer, —

men anvendes rent dekorativt, og paa dem ødsler Tidens Kunstnere

al deres fantastiske, muntre og frodige Ornamentik.

Noget af det nye, Tiden havde bragt med sig, var Stukkaturloftet

eller, som det hed dengang, det uddønikede Loft. Snart ser vi