116 / 287
104
paa Frederiksborg — som det blev sagt
0111
ham endnu i hans
levende Live af Slotsforvalteren Adam Berg — »selbst die Ord-
nung des Hauses dem Baumeister gegeben« saaledes har han, »den
forstandige Husfader«, hvad der endnu tydeligt kan læses ud al
Bygningen, ogsaa selv angivet, hvorledes han vilde have indrettet
Lysthuset i sin Have.
I sin typiske Form var Lysthuset en lille Bygning, som Fyrster
og høje Herrer havde ladet opføre i Nærheden af deres Slot, for
at kunne trække sig tilbage alene eller i intimt Selskab med faa,
gode Venner. Det er saa ganske i Overensstemmelse med Chri
stian IV.s udprægede Egenskab som Fader og Familiemenneske, at
Lysthuset i sin oprindelige Skikkelse ikke var ham tilstrækkeligt
— som det viste sig med »det blaa Hus«. Han vilde nok have
det i sin Magt, naar han var i København, at kunne undgaa det
gamle, skumle Slot og leve ude i det Fri i Fred og uforstyrret
Ro, men sin Familie vilde han ikke undvære. Charles Ogier har
set fuldstændig rigtigt. Det er den gode og forstandige Husfader,
der har bygget Rosenborg.
Det store Lysthus i Haven blev efter sin kongelige Bygherres
Villie Udtrykket for Familielivets Idee: I nederste Stokværk bor Mand
og Hustru, i Midten ligger det ægteskabelige Fællesrum Senge
kammeret, og paa hver Side af dette, betegnende for Christian IV.s
for hans egen Tid som for langt senere Tider ualmindelige Op
fattelse af Ægtefællernes Ligestille thed, ens i Form og Størrelse,
ligger Mandens og Hustruens tre Værelser, det daglige Opholds
værelse »Vinterstuen«, med en Forstue foran og ved Siden deraf
et Taarnkammer, der for den mandlige Parts Vedkommende blev
benyttet- som »Skrivekammer«, tor den kvindelige Parts vistnok
som »Smykkekammer«. Uden for Sengekammeret laa Badstuen
og ved Siden af dette »Hemmeligheden«, der — atter noget nyt —
af Christian IV. var indrettet paa en ganske ny Maade. Fra Senge
kammeret var der Udgang til den smalle Vindeltrappe, den eneste
indvendige Forbindelse med Værelserne paa 1. Sal.
Denne var med Undtagelse af »kgl. Majest.s store Gemak«, Salen
i Midten, forbeholdt Børnene. Endnu hundrede Aar senere, hedder
det hos Thura, at Kongens og Dronningens Værelser er i Stuen,
Prinsernes og Prinsessernes paa 1. Sal. I den nordlige Halvdel
over Kongens Lejlighed, den store Endesal, Taarnkammeret og de