125 / 287
IV.
ROSENBORG OG LYSTHUSENE I KONGENS HAVE
EFTER CHRISTIAN IV.s DØD
A. 1648—1699.
M
idten af 1600-Tallet er et Vendepunkt i Rosenborgs og Havens
Historie. Lønportens Sløjfning 1643 betegner Nedlæggelsen af den
gamle Østervold. De tidligere Planer (S. 14) blev nu gjort til Virke
lighed. Byen blev udvidet og Volden med Stadsgraven — som
afmærket i 1629 — i en Bue ført fra Nørreport for Enden af Nørre
gade, uden om Rosenborg og ned til Værket ved St. Anne.
Rosenborg kommer saaledes til at ligge inden for Byens Volde
og mister Karakteren af et landligt Lysthus ude i det fri. Og med
Frederik III.s og Sophie Amalies absolutistiske Tendenser bliver
Rosenborg Favoritslottet i København. Lille og indskrænket i Rum
som det forekommer os, dannede det ikke blot en lysere og be
kvemmere og tilmed rummeligere Bolig end Københavns Slot,
men det var tillige forholdsvis frit for ydmygende Minder om Adelens
Overmagt i Almindelighed og om Leonora Christines og Korfitz
U1feids i Særdeleshed.
Af Udtryk i Malerens Regnskaber, særlig over Bortfjernelsen af
den i Anledning af Sorgen paamalede sorte Farve, fremgaar det, at
der straks efter Frederik III.s Tronbestigelse er foregaaet store For
andringer i Benyttelsen af Slottets Værelser. Naar det i et af Villum
Billedet forestiller Murpillerne ved Grønne Bro med »Positurbørnene« Herkules og Mars
udført af C. A. l’Amoureux omtrent 1686.
15