130 / 287
118
den moderne Dekoration af Værelset ved Siden af Sengekammeret,
som straks skal blive omtalt, at have indskrænket sig til Kaminerne
i de to store Endesale i Stuen. Det synes, som om de Obelisker
eller Pyramider, der oprindelig prydede Kaminerne her, ikke har
fundet Naade for Kongeparrets Øjne. De er nemlig bleven fjernede
og i deres Sted blev der i Dronningens Gemak (S. 34 Nr. 3) anbragt
et Par Krystalprydelser14), medens en barok Alabastgenius blev sat
løst op paa hvert Hjørne af Gesimsen. Paa Kaminen i den sydlige
Endesal (S. 34 Nr. 10) blev de to Pyramider, som rnaa have afsluttet
Volutterne over Gesimsen, erstattet af to lignende Genier. Da der
i det nordlige Taarnkammer ved Riddersalen (S. 36 Nr. 5) findes
en Kamin fra Frederik III.s Tid (S. 92) med et Par ganske lignende
Figurer, tør man sikkert slutte, at de alle skyldes Frederik III.s
eller Sophie Amalies Tilbøjelighed til at modernisere Værelserne
paa Rosenborg.
For at skaffe Plads til en Ruste, som — vistnok urigtigt — siges
at forestille Frederik III. paa Toppen af nævnte Kamin, som
vilde komme til at kollidere med Loftsbjælken oven over, har man
ganske simpelt skaaret et Stykke ud af Ejælken (Se S. 75).
Om Kamrene højere oppe i Taarnene haves kun faa Oplysninger.
Da det øverste i det sydlige Taarn 1699 kaldes »Gamle Kaarde-
kammer«, har det mulig allerede under Christian IV. været benyttet
som Opbevaringssted for blanke Vaaben. Under Frederik III. blev
der derimod i Kammeret over nuv. Regaliekammer (S. 36 Nr. 1) ind
rettet et Rustkammer og over dette igen et »Kunstgeværkammer«.
Dette hed tidligere »Kammeret ved Vægtergangen«, og herfra førte
den S. 44 omtalte Løbebro fra den 1692 halvt tilmurede Dør over
til Vægtergangen. Det er mulig det samme Kammer, som ogsaa be
tegnes som »Trompeterkammeret«, idet der utvivlsomt her ligesom
paa de andre kgl. Slotte blev »varet paa« d. v. s. blæst til Rords af
Taa rnmænd15).
Landets Udsugelse under Krigene 1657—1660 tillod ikke Fre
derik III. at opføre en ny Rolig for de enevældige Konger, en Rolig,
der kunde betegne det fuldstændige Rrud med Fortiden, der var
foregaaet i 1660, og som samtidig kunde afgive Lokaler, der pas
sede for den nye Regeringsform og for dens mere indviklede Fiol
ceremoniel. Ifølge dette var de mest tilbagetrukne, fjernest Ira den
profane Verden liggende Værelser de fornemste i Rang. Det var
sikkert ogsaa derfor, at det nærmest Centrum, nærmest Senge-