133 / 287
121
danske Provinsvaabner og endelig i Midten i to dybe, stukkerede
Rammer to Malerier, der forestiller de kongelige Symbolers him
melske Oprindelse. Paa det ene bringer Engle Scepter og Rigsæble
— med Devise: Pietas coronae sceptri stabilimen (Fromhed er
Scepters og Krones Styrke — paa det andet Sværd og Krone —
med Devise: Iustitia armata gladio orbis hujus tutamen (Retfærdig
hed væbnet med Sværdet er denne
Verdens Værn) — ned fra Himmelen.
Man har saaledes i Værelsets
Udsmykning udtrykt den enevældige
Konges Titel, men paa en langt
mere abstrakt Maade end det senere
blev Tilfældet. Frederik III. holder
i Modsætning til sin Gemalinde, og
i Modsætning til sine Efterfølgere
sin Person ganske tilbage. Dette
Rum er ikke viet Frederik III. af
Guds Naade Konge til Danmark,
Norge og Sverige, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig o. s. v.,
men Indehaveren ved Guds Naade
af den enevældige Kongemagt i
Danmark o. s. v.
Derimod lod
Frederik III. sin laurbærkransede
Ruste anbringe over den sydlige
Kamin i den lange Sal, vis å vis
Christian IV.s.
At Rosenborg i det hele og det
marmorerede Gemak i Særdeleshed
blev betragtet som særlig knyttet
til den nye Regeringsform fremgaar ikke blot deraf, at Slottet blev Op
bevaringssted for Rigsregalierne men tillige af, at Enevældens største
Højtidelighed næstefter Kroningen, nemlig Uddelingen af den nylig ind
stiftede Dannebrogsorden fandt Sted her Dagen efter den tørste lød te
Tronfølgers Fødselsdag 12. Oktober 167117). Naar man henlagde denne
betydningsfulde Højtidelighed til dette lille Værelse paa det beskedne
Rosenborg i Stedet for til Frederiksborg, i hvis Slotskirke Salvingen
mod gammel Sædvane var foregaaet, og hvis Sale egnede sig langt
bedre til Udfoldelse af den ved saadanne Lejligheder brugelige Pomp,
16