128 / 287
116
Spindesiden. I Stedet for Christian IV.s næsten moderne W. C.
rykker nu — et afgjort Tilbageskridt — Natstolen3) ind i Haset.
Det synes, som om man ikke efter hans Død har kunnet holde
Vandværket i Gang.
Men Sophie Amalie lod det ikke blive ved denne ene nye For
bindelse mellem Stue og 1. Sal. Med den Forkærlighed hun havde
for alt, hvad der kom fra Frankrig, indfører hun baade paa Køben
havns Slot, paa Sophie Amalienborg4) og paa Rosenborg det sidste
nye fra Seinestaden, den netop paa den Tid (1649) opfundne og
som Tidens største Mærkelighed5) udskregne »ascenseur« Maskin-
stolen eller den opfarende Stol, nu Elevatoren. Paa Rosenborg fik
den sin Plads i Udbygningen ved det nordvestlige Taarn, hvor
Christian IV. ved Siden af sit Taarnkammer (S. 34 Nr. 2) havde haft
et Sølvskab og en Trappe ned til den dobbelte Kælder.
Sølvkammeret derimod, som laa under den store Vindeltrappe
(S. 34 Nr. 12), det eneste hvælvede Kammer i Slottet, blev lavet om
til et Kabinet for Dronningen og malet med »Grotesken og rundt
omkring med Gard iner6)«.
Stengangen uden for dette Kabinet blev ved Hjælp af et Skille
rum 7) lige op til den sydlige Dørstolpe til dette Kabinet delt i to om
trent lige store Dele, hvoraf den sydlige Del blev indrettet som en
Forstue foran den sydlige Endesal, der efter Frederik III.s Tron
bestigelse blev benyttet af Kongen, ligesom Taarnkammeret ved
Siden af blev Kongens Kabinet. Den foran omtalte nye Trappe
førte fra denne Forstue op til Taarnkammeret paa 1. Sal (S. 35 Nr. 11)
Dronningens Jomfruers Kamme r8). Rrudesalen (Nr. 10) betegnes 1652
som Sovekammer9); et af de smalle Værelser (Nr. 8 eller 9), »hvor
Glasflaskerne staar«, kaldes Glaskammeret10). Den store Midtersal,
senere »Rosen« n), hedder under Frederik III. og Christian V. den røde
Sal12). Den nordlige Endesal hed som før den buntede Sal, men
Taarnkammeret derved (S. 35 Nr. 3), til hvilket Elevatoren førte
op, blev efter Tidens Krav13) til en fornem Dames Værelse indrettet
som et kinesisk lakeret Kabinet. Væggene blev dækket med Panel
værk, i hvis Fyldinger blev anbragt Figurer i svagt Relief, som
derpaa blev strøget med en Rroncelak, i hvilken en Mængde Halv
ædelstene, Koraller og Perlemor frembragte et rigt Farvespil.
Frederik III.s Kunstkammer, som omtales i Glarmesterregnska-
berne 1656, var vistnok Kabinettet ved Regaliekammeret (S. 36 Nr. 2).
Forandringerne i de øvrige Værelser synes, med Undtagelse af