S_DanskPantheon

Nicolai Peter Nielsen.

ITJan kan dele de store Skuespillere i to Klasser. Til den ene höre de, som, ofte mindre gavmildt udstyrede af

den ydre Natur, men begavede med en böielig og smidig Aand, vise deres kunstneriske Storhed fornemmelig ved

at kunne Jndividualisere” eller ophæve deres egen Personlighed i de fremstillede Roller, og efterlade os en

Mangfoldighed af ganske forskjeliig udprægede Charakteerbilleder; det er disse man fortrinligvis har kaldet objec-

tive Skuespillere.

Til den anden Klasse höre de, hvem en gunstig Natur har skjænket en saa skjön og stærk

Personlighed, at de ligesom ere henviste til mere at arrondere det givne Stof om denne, end aldeles at opgive

den i det Fremstillede; disse egne sig især for de saakaldte Helteroller. I enhver ny Frembringelse vil stedse Subjec-

tiviteten her meer eller mindre bevare sig, men hvad der saaledes kan savnes i reen objectiv Sandhed, erstattes

da rigelig ved en eiendommelig plastisk Skjönhed, ved den særegne Giands

og Colorit, der fra den mægtige

Subjcctivitet udstraaler over ethvert af de Billeder, der ved den fremstilles. Disse to Klasser af Skuespillere repræ

sentere de to Principer,

Sandheden

Id ealiteten

, der dog ikke hos den sande Kunstner kunne tænkes saaledes

adskille, at det ene skulde udelukke det andet, men kun saaledes, at-det ene eller andet fremtræder med större

Overvægt. Imidlertid forklarer denne Betragtning, hvorledes man til forskjellige Tider har kunnet give det ene

eller andet af disse Principer Fortrinet, at den menneskelige Ensidighed snart har opstillet Sandheden, og det den

meest reelle, naturtro Sandhed, som Skuespillerens höieste Formaal, snart har udvidet sine Fordringer til det Præg

af Idealitet, eller höiere, poetisk Sandhed, som især möder os hos lykkelig udstyrede, i og for sig skjönne Naturer,

der kunne henrive os til den höieste Beundring, selv naar den umiddelbare Begeistring i Pathos eller i Lune förer

dem ud over den verdslige og profane Virkeligheds Grændser. Det Rette ligger her, som fast overalt, i en

Forening af Extremerne, og det er desuden en Selvfölge, at nærmest de forskjellige Rollers Natur, eftersom den

f. Ex. mere nærmer sig Charakteer- eller Heltefaget, i givne Tilfælde betinger Valget af den ene eller anden Frem-

stillingsmaade. Enhver, som med Interesse og prövende Opmærksomhed har fulgt

i e l s e n

paa hans lange og rige

Kunstnerbane, vil give os Ret i,

at han nærmest hörer til den sidste af de toher omtalte Klasser.

Man kan sige, at den danske Natur har smilet til hans Vugge. Han er födt i en af vort Fædrelands

yndigste Egne, i den skjönneste Aarstid, paa

F rederiksborg

, det sö- og skovomkrandste Slot, d. 28de Juni 1795.

Hans Fader var Justitsraad, Stutmester

i e l s e n

bekjendt i sin Tid ved sine Fortjenester af det danske Hestevæsen.

Den förste Undervisning modtog han hjemme af en Hr.

e i l i n g

der var en udmærket Forelæser, og först gav

ham Sands for Declamation. 1808 blev han Cadet, og allerede i 1811 ansat som Secondlieutenant ved det Hol

stenske ridende Artilleri. Med delte Corps fulgte

i e l s e n

da det i det næstsidste Krigsaar (1813) blev beordret

til Holsten, og han forblev her indtil det ridende Artilleri gik ind (1817), hvorefter han kom til at garnisonere

paa Kronborg-Fæstning. Det var paa den Tid, da Privattheatrene vare i Velten og udgjorde saa at sige

Nationens höieste Interesse, da i Kjöbenhavn hver anden Gade, og i Provindserne enhver lille lvjöbstad, havde sit

dramatiske Selskab. Ogsaa blandt Officiererne paa Kronborg havde dannet sig et saadant, der spillede paa Slottet,

og som har Krav paa Efterverdenens Tak, forsaavidt som

i e l s e n

her fik den förste Ledighed til at öve sit

ualmindelige Talent. Mærkelig nok spillede han her kun komiske Roller, enten det nu var en Folge af Selskabets

indskrænkede Repertoire, eller fordi den mest glimrende Side af hans Natur endnu ikke var kommen til Frembrud

i hans Bevidsthed. 1819 blev han Prcmierlieutenant, men hans rette Kald blev ham mere og mere klart. Han

tog sin Afsked d. 9de August 1820, og debuterede d. 12te Septbr. s. A. paa det kongelige Theater i sin berömte

Rolle,

A x e l

, i Axel og Valborg. Hans to andre Debutroller vare

F igaro

i Lystspillet (tBarberen i Sevilla”

(29de Septbr.) og Capitain

H a rco u rt

i ude fire Formyndere”. 1 denne Forklædningsrolle viste det sig strax, at

han ikke hörte til de Kunstnere, hvis Storhed bestaaer i at furnægte deres egen Personlighed; desto mere for-

bausede og henrev han i alle sine Elsker- og yngre Helteroller i Tragedierne. Forövrigl besad han megen

musikalsk Dannelse, og optraadte ogsaa i Sangpartier, som

G reven

i uFigaros Giflermaal”, og som Birkedommeren

i ttSkaden”.

Siden

o sin g

var den egentlige Elskerrolle med fremtrædende Personlighed forsvundet fra vort Theater.

De som efter ham overtoge dette Fag (den ældre

oersom

i e b e

)

besade vel som talentfulde og flittige Skue

spillere Publicums Yndest, men hvad de præsterede, var væsentligst et passende og forstandigt Theaterspil, idet

de sluttede sig til tidligere Typer.

i e l s e n

fremtraadte med sin friske, sprudlende Begeistring, med sin

ungdommelige Kraftfylde, sin stærke, let bevægelige Fölelse og dog en saa concenlreret Bestemthed i Fremstillingen

af de nordiske Helte, med sit rene, klangfulde, omfangsrige Organ, og sin skjönne Diction, der, lige ypperlig i

Kraftens og Blodhedens Tone, syntes at indaande Rythmerne en levende Sjæl, — da var dette noget aldeles Nyt,

man maatte overraskes og henrives til Beundring. En af de tidligste Helteroller, han udförle, var

E r ik den syven de

i Sörgespillet af samme Navn. Denne Fremstilling hörte til det mest Fuldendte og Gigantiske, noget Theater

maaskee kan opvise, og hans Tale til Greven af Halland nævnes endnu af Folk fra den Tid som Noget af det Mægtigste