S_DanskPantheon

i Kraft og ideal Sandhed , der er hört hos os.

Hver Gang han spillede denne Rolle, rungede ITusct af Klap,

og da han efter sin Hjemkomst fra Wien atter fremtraadte i den, hilstes han med en Jubel, som næsten ikke

vilde höre op.

Naar man skildrer en stor Forfatter eller Kunstner, pleier man at erindre om deres Værker. En Skue

spillers Værker ere hans Roller, men at nævne kun de fleste af

i e l s e n s

vilde Pladsen forbyde os. De betydeligste

af hans Elsker-og Helteroller ere, foruden de alt nævnte, folgende:

A n to n io

i Correggio,

S ven d E strith sen

i Juta,

V aldem ar

i Svend Grathe,

H a g b a rtli

i Hagbarth og Signe,

M a cd u ff

(senere

M acbeth')

i Machbeth,

A ru n d el

i Jo

hanne Gray,

S ig u rd

i Kong Sigurd,

W illiam

i William Shakspeare,

T h o rva ld

1 Palnatoke (senere

P aln atoke

E in a r T am beshjæ lver

i Hakon Jarl,

H am let

E ig il

i Stærkodder,

H a ra ld

i Væringerne,

R om eo

i Romeo og Julie,

Grev

E s se x

A lb io n

i Carl den Store,

H a n s S a ch s

Ilo th er

i Raiders Död,

E r ik

i Erik og Abel,

D on C a rlo s

T o rd en sk jo ld

D u n ois

i Jeanne d’Arc,

Verner

i den lille Hyrdedreng,

T orben O x e

i Dyveke,

Cæ sar

i Donna

Diana,

N em o u rs

i Ludvig d. Ilte ,

E g m o n t

N iels J u u l

i Slaget i Kjögebugt,

H erm an v . Unna\ A risto p h a n es

i So

krates,

P h ilip den A n den

i Don Juan af Österrig,

M a rin e lli

i Emilie Galotti,

S ven d D y rin g

O la f den H ellige

N ou red d in

i Aladdin,

G locester

i Edvards Sönner,

U lfeldt

i Dina,

M ichel A ngelo

(efter Ryge) i Correggio, og

Angelo

i Angelo, Tyran af Padua.

Jo mere han i Roller af denne Natur fandt det rette Hjem for sit Geni, jo

mere han her, i Forening med sin for tidlig tabte Collega,

y g e

var en uundværlig Stolte og Prydelse for Theatret,

desto mere maatte han nödvendigvis fjernes fra det, der var hans oprindelige Hensigt, at fremtræde som Comiker.

Uagtet hans sjeldne Kunstnernatur heller ikke her fornægtede sig, uagtet han jævnlig med meget Held spillede

saavel mere burleske, som finere comiske Charakteerroller (f. Er.

T o n y L um pldn

i Fejltagelserne,

V an dby

i Gulddaasen, og senere

John G rip

i en Hytte og hans Hjerte,

O a k ly

i den skinsyge Kone,

O le K a n in sto k

i Ca-

priciosa, og især den fortræffelige

G en eral

i Pariserdrengen), saa var der dog en lang Tid, hvor man ikke gjerne

tænkte sig

i e l s e n

uden som ungdommelig tragisk Helt, hvortil hans mandigt skjönne Ydre i saa fortrinlig Grad

begunstigede ham. Som Udtryk for det aandelige Moment, hvor saavel hans tragiske som comiske Evne mödles

i en slumrende Mulighed, og hvor begges organiske Udspring lader sig paavise, kan man maaskec nævne de enkelte

nordiske Ynglingeroller, af hvilke (f. Ex.

Jörgen

i Erik og Abel, og

E in a r T am besh jæ lver)

han vidste at frem

bringe saa aldeles nye og originale Kunstværker, og hvor han navnlig i den förstes faa Repliker med stor

Kunst udtalte hele den besynderlige nordiske Saga-Humor, og i den sidste en saadan Rigdom af naiv Ung

domsglæde og Friskhed, Skjælmerie og Livskraft, at denne Rolle ligesom i et Rrændpunct samlede de for-

skjellige Retninger, hvori hans sjeldne Kunstneraand har lagt sig for Dagen. Men Tragedierne traadle for en Tid

tilbage i Publicums Yndest, og

i e l s e n

kunde ikke altid blive lige ung. Han maatte derfor tænke paa at erobre

et nyt Gebeet, og dette fandt han, efter (som enhver ny Udvikling nödvendig medförer) i nogen Tid at have

renonceret paa sin tidligere Giands, i de ældre Cavalier- og Anstandsroller.

I disse (f. Ex.

R a ym o n d

i Badet

i Dieppe,

R am b ert

i Advokatens Datter,

Richelieu

i Gabrielle de Belle-Isle,

B olin gbroke

i et Glas Vand o. 11.) har

han forladt den forrige ideale Retning, og ad en ny Vei vundet en Anerkjendelse, der var saameget större og

værdifuldere, som disse Præstationer kun vare Fölger af alvorlige Anstrængclser, om hvis heldige Udfald maaskee

ikke Faa af hans tidligere Beundrere havde mistvivlet.

Som Exempler endelig paa det overordentlige Omfang af

det Gebeet, han selv i den egentlige Charakteerfremstilling byder over, maae vi endnu nævne

Palerne

i Mulatten

Jeronim u s

i Henrik og Pernille, to himmelvidt forskjellige Opgaver, som han omtrent til lige Grad af Fuldkom

menhed har vidst at löse.

Han blev förste Gang gift (1823) med den fortræffelige Skuespiller

in d s

Enke, som selv var en talentfuld

og yndet Kunstnerinde (navnlig som

B en jam in

i Joseph og hans Brödre), anden Gang (1834) med sin nuværende

Kone, der allerede som Madam

e x s c h a l l

havde indtaget den ypperste Rang blandt vor Scenes qvindelige Per

sonale. 1824 reiste han for kongelig Regning til Hamborg og München, for derfra at begive sig til Wien; men

da han erfarede, at

z l a ir

gav Gjæsteroller i Carlsruhe, forandrede han sin Bestemmelse, gik til Carlsruhe og

derfra til Paris. Her stiftede han sit förste Bekjendtskab med Balletmester

o u r n o n v i l l e

som i höi Grad

forhjalp ham til at kjende og nytte Paris i artistisk Henseende.

Han gjorde her desuden Bekjendtskab med de

berömte franske sceniske Kunstnere, Mademoiselle

a r s

a l m a

som viste ham meget Yenskab. Paa Tilbageveicn

hesögte han Brunswig for at lære Dr. Klingemann al kjende og her spillede han to Roller: Correggio og Ferdinand

i Cabale og Kjærlighed. Han behagede Dr. Klingemann meget og de derværende Skuespillere meddelte ham i en

Spög et Lærebrev som tydsk Skuespiller. 1825 gjorde han paa egen Regning en Reise til Hamborg for at see

o r n

som der gav Gjæsteroller. 1827 gik han endelig til München og Wien, atter paa egen Regning.

München

og Wien spillede han Correggio, Ferdinand, Axel og Baron Wiburg.

Ved sin Hjemkomst blev han Regisseur,

hvilket Embede han dog snart fratraadte.

1829 gjorde han en Reise til Norge og blev udnævnt til lnstructeur.

1 Sommeren 1843 reiste han atter til Norge i Selskab med en anden udmærket Skuespiller fra vort Theater,

h i s t e r

og lönnedes i Christiania og Drammen ved sin Optræden i forskjellige Roller med en saa udeelt og hegeistret

Anerkjendelse, som nogensinde i hans meest blomstrende Periode blev ham til Deel.