S_DanskPantheon_1842-1851

144 / 212

Fra Udlandet hjemsendle O e h l e n s c h l æ g e r nogle af sine betydeligste Værker. H alw n J a rl skrev han i Halle, P aln a-
tolie og Axel og Valborg i Paris, C orrcggio i Rom. Tillige oversatte han i denne Tid adskillige af sine Værker
paa Tydsk. Hjemreisen fra Italien gjorde han over Heidelberg, for at lære Voss at kjende, og over Weimar, da
han onskede endnu engang at see sin faderlige Ven, Goethe. Ved sin Hjemkomst blev Digteren overalt modtaget
med den meest levende Begeistring; Byen og Hoffet kappedes om at vise ham Opmærksomhed. Hakon Jarl havde
gjort overordentlig Lykke. Det var den forste poetiske Skildring af den hedenske Oldtids Helteliv, grundet paa Historien,
i
som fremstilledes paa den danske Skueplads. Det samme Held havde de andre Tragoedier. Palnatoke behagede mindst,
maaskee, som Digteren selv siger, „fordi der slet ingen Kjerlighed var i den.” — Da Rahhek i et Anfald af besynder­
ligt Lune nogle Aar i Forvejen havde opgivet sin Post som Professor i Æsthetik ved Kjobenhavns Universitet, blev
O e h l e n s c h l æ g e r efter Forslag af Universitetets Patron, Hertugen af Augustenborg, kaldet til delle Embede. Den
17de Mai 1810 blev O e h l e n s c h l æ g e r i Gjenlofle Kirke viet til sin Forlovede, Christiane Heger, og tilbragte denne
Sommer paa det yndige Chrisliansholm, som hans Velynder, Grev Schimmelmann, havde overladt ham til Sommerbolig.
Efter sin Hjemkomst fra Udenlandsreisen skrev O e h l e n s c h l æ g e r Syngestykket „Farw /c” for Wevse, den smukke
osterlandske Fortælling, A ly og G ulhyndy, H a ra ld Ilild eta n d , en Samling D igtninger og Fortæ llinger , Tragoedien S tæ rk­
odder (1811) K an ariefu glen , „ Æ rligh ed varer l æ n g s t H u g o von Rheinberg (1813), Roverborgen og Ludlam s Hule
(1 8 1 4 ), det dramatiske Eventyr, „F iskeren ^ , H agbarth og S ig n e , det episke Digt Helge og H roars S aga (1815).
O e h l e n s c h l æ g e r havde stedse næret den storsle Agtelse og Beundring for Baggesens Geni og ved forskjellige Lej­
ligheder viist dette i Gjerningen. Begge Digtere opholdt sig paa samme Tid i Paris, og her viste Baggesen en formelig
Veneration for den geniale yngre Digter. Men den Begeistring, der senere vaktes for O e h l e n s c h l æ g e r hos hele
Nationen, og den overordentlige Lykke, som navnlig hans Tragoedier gjorde paa Scenen, huede ikke Baggesen, og han
begyndte nu den usalige Strid, der desværre er alle Danske velbekjendt, skjondt den helst maatte onskes begravet i
evig Forglemmelse. Ogsaa med G ru n d tvig, hvis Anskuelser om Poesien ikke i Et og All stemmede med hans, havde
O e h l e n s c h l æ g e r en Kamp; men disse lo udmærkede Mænd havde for megen gjensidig Agtelse for hinanden, til at
denne Strid skulde kunne udarte. Omarbejdelsen af „ Frcias A lter’'1til et Lystspil gav ogsaa Anledning til et toaars
Brud med R ah bek , der var en afgjort Fjende af det Burleske, naar det ikke var Holbergsk. Senere bleveSvogrene
atter forligte, og deres Venskab vedvarede uafbrudt indtil Rahbeks Dod 1829.
I Ffteraaret 1816 foretog O e h l e n s c h l æ g e r som Ledsager for Baron Bertouch en anden Udenlandsrejse,
som han selv har beskrevet i 2 Bind. Fra denne Reise hjemsendte han Tragoedien v Fostbrodrene'l\ skreven i Paris.
Efter sin Tilbagekomst det folgende Aar digtede han Idyllen, „Den lille H yrdedreng”, Lystspillet, „ Robinson i E n g la n d ’’
(1 8 1 8 ), Nordens Guder (1819), Syngestykket T ordenskjold (1820) og E rik og Abel, Ligesom O e h l e n s c h l æ g e r
oversatte en stor Deel af sine egne Arbeider paa tydsk, saaledes har han ogsaa gjort det tydske Publicum nærmere be-
kjendt med vor udodelige H o lb e rg, af hvis Komoedier der hidtil kun havde exisleret en gammel slet Oversættelse.
Ligeledes skrev han paa tydsk sin Roman, „Oen i Sydh avet ”. Efter at Digteren i Aarene 1821, 22, 23 og 24 havde
beskjeftiget sig paa denne Maade, samt med Udgaven af danske lyriske D igte i 3 B in d , skrev han Syngestykkerne
, , Flugten fra K lo stret ” til Mozarts Musik til Cosi fan tutte, , , Billedet og B ysten ’1'1og ,,O verilelsen”, Derefter fulgte:
„ Væringerne i M yklegard ” (1826 ), „Far/ den siore” , „ T rilling bro drene fra D am ask ” , ^.Lnngb arderne” og Helledigtet
„ R o lf Krake ” (1827). I Sommeren 1829 erholdt O e h l e n s c h l æ g e r en Indbydelse til at overvære Hoilidelighederne
ved Rectorskiftet og Magisterpromotionen ved Lunds Universitet. Ved denne Leilighed var det, at Digteren i Lunds
ærværdige Domkirke blev kronet af Sverrigs herlige Skjald, Esaias Tegner. Denne Begivenhed og det derved for­
anledigede Gjenbesog af svenske Studenter og Videnskabsmænd ved Dyrehaugen i Bellevue var ikke udenvæsentlig
i Indflydelse paa begge Nationer, og man kan fra delte Tidspunkt regne en ny Æra i det aandelige og sociale Samqvem
mellem de to Broderfolk, der i Aarhundreder havde staaet fjendtligt ligeover for hinanden. Nogle Maaneder efter blev
O e h l e n s c h l æ g e r udnævnt til Ridder af Nordstjernen og erholdt Diplom som Doctor philosophiæ af Lunds Universitet.