S_DanskPantheon_1842-1851

162 / 212

Joakim Frederik Schouw,
hvis Forældre vare: Viinhandler Povl S chouw og S ara G eorgia Liebenberg , en Soster til afdode
Confessionarius L iebenberg , er fodt i Kjobenhavn den 7de Februar 1789. Tidligt yttrede sig hans
Lyst til Naturvidenskaberne, og allerede i sit 13de til 14de Aar horte han Forelæsninger hos vor beromte
Botaniker Va h l , hvis Interesse vaktes for den opvakte D reng , saa at han lod ham komme til sig i
Haven, gav ham Planter og opmuntrede ham paa forskjellige Maader. Saavel da som senere horte han
ogsaa H ornemann , og deeltog i hans og S chumachers botaniske Excursioner. Imidlertid gik Schouw s
lærde Dannelse sin regelrette Gang. Efter foregaaende privat Underviisning dimitteredes han i Aaret
1808 til Kjobenhavns Universitet, ved Candidatus juris W osemose, og 1811 sluttede han sine academiske
Studier ved, med bedste Characteer, at bestaae den juridiske Embedsexamen. Men Naturvidenskabernes
Studium var ham en Alvorssag, og , skjondt han ved Hjemkomsten fra sin , i Aaret 1812, i Forening
med Botanikeren Sm ith , foretagne naturhistoriske Reise i N orge, blev ansat som Undercancellist i det
danske Cancellie, standsedes han derfor ikke paa sin videnskabelige Bane. I Aaret 1816 forsvarede han
V
sin , for den philosophiske Doctorgrad skrevne, Afhandling: £ide sedibus plantarum originariis”, og
tiltraadte derpaa, understottet af det Offentlige og af Bu low til Sanderumgaard, en videnskabelig
Udenlandsrejse, hvorfra han efter 3 | Aars Forlob vendte tilbage i Aaret 1820. Næste Aar ansattes
han som Professor extraordinarius ved Kjobenhavns Universitet, ægtede i 1827 Susette Da lg a s, en
Datter af Præsten D algas i Fredericia, og foretog med kongelig Understdttelse i Aarene 1829— 30 en
videnskabelig Reise til Frankrige og Italien, hvilket sidste Land han, paa egen Bekostning, atter besogte
i Aarene 1839— 4 0 , tildeels med specielt Hensyn til hans nyeste vigtige Værk: aTabIeau du climat &
de la vegetation de fltalie. Vol. I. av. Atlas. Copenh., 1840. 4.” Ved H ornemanns Dod 1841
overdroges ham Bestyrelsen af den botaniske Have; at han endnu kun er Professor extraordinarius,
hidrorer fra Kjobenhavns Universitets eiendommelige Organisation. I Aaret 1836 udnævntes han til
Ridder af Dannebrogen, 1840 til Dannebrogsmand, og véd sin Nærværelse ved Naturforskernes Forsamling
i Stockholm i 1842 til Ridder af Nordstjernen.
Ligesom S chouw allerede ved sit forste Arbeide vandt fortjent Erkjendelse i sit Fædreland,
saaledes vakte hans næste Skrift: uGrundtræk til en almindelig Plantegeographie. Kbh. 1822. 8.” og
uPlantegeographisk Atlas”, da det Aaret efter udkom paa Tydsk, en almindelig Opmærksomhed i Udlandet,
og snart vandt han et europæisk Navn, saavel ved sine særskilt udgivne Værker, som ved de classiske
Afhandlinger, hvormed han berigede vore videnskabelige Samlinger og Tidsskrifter, hvorfra de snart gik
over i fremmede. Foruden hans ovenanførte vigtige Skrifter, maa det være nok, her blot at nævne:
uSkildring af Veirligets Tilstand i Danmark, et kronet Priisskrift. 1826”, Afhandlingerne om aKlimaternes
Uforanderlighed” (Tuldstændigst i Brewster’s Edinburgh journal of scienses} og ((om Barometrets