S_DanskPantheon_1842-1851

167 / 212

han halvfemte behagelige og lykkelige Aar. Jævnlig gjorde han allene eller med sine Lærere Spadsereture i Omegnen, i Skoven,
og til den nærliggende By, Nestved. Det Særegne ved denne Skole, hvor, paa Grund af den isolerede Beliggenhed, Lærere
og Discipler ogsaa udenfor Skoletimerne danne et fælles Samfund, gav Livet her et republikansk-patriarkalsk Anströg,
som kun af og til forslyrredes ved det sædvanlige Mesterlectietyranni. Ministeren, Geheimeraad B ra n d t , Broder til
Struensces ulykkelige Ven, var som Cancellipræsident Skolens Patron, havde megen Forkjærlighed for den, og besögte
den sædvanlig et Par Gange om Aaret. 1S02 blev S ib b e r n dimitteret (med Laud.') til Universitetet, og opholdt sig först
hos sin Moder; siden boede han sammen med sin endnu levende ældre Broder, Murmester og Capitain Sibbern.
Til anden Examen (som han tog med Udmærkelse), foredroges de phiiosophiske Discipliner dengang af Gam borg og
R iisbrigh, af den sidste især i streng dogmatisk og empirisk Aand. Under denne erholdt han Udmærkelse med de höiestc
Hæderstegn „Kryds og Slange”, uagtet han snart selv indsaae, at han ikke havde Begreb om Philosophi. Imidlertid blev dette
maaskee dog et Vehikel for ham til for Alvor at lægge sig derefter, og hans naturlige Kald viste sig her saa selv­
stændig, at han slet ikke hörte Forelæsninger; ja, han skal i det Hele aldrig have kunnet læse noget videnskabe­
ligt Værk, ei engang af K an t og L ic h te , tilende, i den Grad overvældedes han af sin egen ldeefyIde. Han studerede
tillige Diglerne, navnlig Schiller, hvis Beiömmelse paa den Tid var i sin Culmirialion, og begyndte at forberede sig til
juridisk Attestats; dog gik det kun langsomt og med hyppige Afbrydelser. 1803 forsögte han at besvare Universitetets
mathemaliske Opgave, hvortil han dog manglede den fornödne Modenhed; men da Treschow, forhen Rector i Christiania,
1801 fulgte i R iisbrighs Plads ved Universitetet, og bragte nyt Liv i Philosophien, vandt han (1S06) Prisen for en
philosophisk Afhandling, „om Sanddruhedspligten” , som baade Trcscliow og G am borg i hÖi Grad berömte, og som
skaffede ham Communitelet og Walkendorphs Collegium. Endnu to Gange (1807 og 10) vandt han Universitetets Guld-
medaille ved Besvarelse af phiiosophiske Opgaver (om „Sprogets Indflydelse paa Tænkningen” og „om Philosophien
har eet eller flere Ptinciper”). Ingen af disse Afhandlinger er trykt, hvorimod nogle af juridisk Indhold fra den Tid
tindes i A. S . Ö rsleds juridiske Archiv. Denne var da allerede gift (med Oehlenschlægers Söstcr) og forte et behage­
ligt Huus, hvor S ibb e r n hyppig var Gjæst. Af hans Skrifter tilegnede han sig især den hele logiske Argumentation,
som hvis 'Skaber i juridisk Henseende Ö rsted maa betragtes. Ogsaa med Broderen, den berömte Physiker, gjorde han
i den Tid Bekjendtskab, og studerede under hans Veiledning Physik. Da han desuden stod i saadan Anseelse blandt
sine Medstudereride, at han allerede var sögt som Manuduktør især i Naturret (efter en af ham selv udfort Bearbeidelse)
samt i Romerret, saa var det kun med Nöd og Neppe at han i 1810 blev færdig til at underkaste sig juridisk Embeds-
examen (baade theoretisk og praktisk med L a u d ). Blandt hans Erindringer fra Studenteraarene hörer, at han under
Bombardementet, som Underofficier i Livcorpset, stod og delte Patroner ud paa Volden, da en Bombe dræbte fire
Studenter i Nærheden. Paa Walkendorphs Collegium förtehan i disse Aar et stadigt og aandig bevæget Samliv med
LLcrsleb og G run dtvig, og ved den Sidste knyttede han ogsaa Bekjendtskab med Professoren i Græsk, den i flere Hen­
seender udmærkede Nordmand, S verdrup.
Dette Liv vedvarede til han, 1811, efterat have disputeret for den phiiosophiske Doctorgrad (om „Retslærens
phiiosophiske Principer”) , s. A. tiltraadte en Udenlandsrejse. T resch ow , der, ligesom S verd ru p , ved Oprettelsen af
Universitetet i Christiania, skulde forflyttes til sit Fædreland, Norge, havde foreslaael S ib b e r n til sin Eftermand her i
Kjöbenhavn, og Universitets-Directionen skaffede ham Reisestipendium, som man paa den Tid ikke pleiede selv at söge.
Han gik först til LIa lle, til S teffen s, og strax derpaa til B erlin , hvor hanopholdt sig om Vinteren, levede meget
sammen med Fichte (til hvem han var anbefalet af A. S. Ö rsted ), Schleiermachcr og Philologen Wol f , og hörte
Forelæsninger hos Mineralogen W e iss, over Krystallographi. Næste Foraar gik han til J en a , hvor han daglig
omgikkes med Naturphilosophen O ken , og derfratil C a rlsb a d , for at besöge G öth e, som hvert Aa>’ pleiede
at tilbringe en Del -af Sommeren her, og til hvemhan havdeBreve fra W o lf og Z elter. Der gjorde
han ogsaa Bekjendtskab med Digteren L. S to llb e rg , som forstod Dansk. Derfra gik han til D resden og derfra til
B resla u , hvor Steffens nu var ansat, med hvem han tilbragte Vinteren 1812— 13 i uafbrudt Samliv, under Studium
især af Physik og Naturvidenskaber. Inden Vinterens Udgang var han igjen i Dresden og gik derfra til Berlin, hvor
Alt var i Uro, da Kosakker og Baskirer rykkede frem mod denne By, efter Napoleons Tilbagetog fra Moskov. I Sel­
skab med Digteren Cham isso var S i b b e r n Tilskuer ved denne uhyre og brogede Folkebevægelse , hvor enthusiastiske
Tyskere og asiatiske Barbarer blandede sig i vild Uorden; Franskmændcne laae ogsaa her en Stund i Leir, men en
Nat bröde de pludselig op og forsvandt, for atter at samles i det Sachsiske. Imidlertid var Reisen derhen under nær­
værende Omstændigheder besværlig og usikker, og S ib b e r n gik derfor over Nürnberg (hvor han traf H egel, som Rector
ved Skolen, og ivrig begeistret for Napoleon), til München, hvor han tilbragte en Del af Sommeren, og sluttede sig
til S ch cllin g, som her var Sckrelair ved Videnskabernes Selskab. Gjennem Tyrol drog han herfra ind i S c liw e itz, og
önskede ogsaa at have naaet Italien; men den phiiosophiske Docentpost hjemme stod-nu ledig, og man paaskyndede
hans Tilbagereise, som han fölgelig maatte iværksætte ad den korteste Vei, over S trassbu rg og F ran kfu rt. Af denne
vidtlöftige Reise havde han tilbagelagt störste Delen tilfods.
Ved Hjemkomsten i October 1813 blev han strax ansat, og begyndte i November sine Forelæsninger, först
som frie Foredrag over Psychologi og Logik. Nu begyndte iian först med Interesse selv al höre Forelæsninger, især
physikalske og zoologiske; han udvexlede sine Tanker ved stadig Omgang med Lægerne G artner og M ö h l , og lærte
Physiologi af Reinhard, som paa samme Tid var ansat ved Universitetet. Saaledes opstod Ideen hos ham til en almindelig
B iologi (Lære om Livet), som Indledning til hans P stjch o lo g i, hvoraf 1ste Deel udkom 1819, fremgaaet alene af hans