198 / 212
Christian Winther
eller, som hans fuldstændige Navn lyder, R asm us V i l l a d s C h r istia n F e r d in a n d W in th e r , er fodt
den 29de Juli 1796 i Landsbyen Fensmark i Sjælland, hvor hans Fader H an s C h r istia n W in t h e r var
Præst. Hans Moder hed J o h a n n e D o r o t h e a B o r c h s e n iu s . I sin Barndom blev han opdraget og
underviist af sine Forældre, indtil han i Aaret 1807 blev sat i den latinske Skole i Nykjobing paa Falster.
1808 dode hans Fader, og 1829 hans Moder, som i Aaret 1812 havde indgaaet et nyt Ægteskab med
den 1842, som Biskop over Lolland-Falsters Stift, afdode Dr. theol. Commandeur af Dannebrogen og
Dannebrogsmand R asm u s M o l l e r , der i Ordets fulde Betydning havde været ham en anden Fader.
A f W in t h e r s Familieforhold bor endnu nævnes, at han ved sin Moders andet Ægteskab vandt en tro
fast Broder i den 1838 afdode Professor P o u l M a r tin M o l l e r .
I Aaret 1815 blev
W
in t h e r
dimitteret til Kjøbenhavns Universitet, og 1824 tog han den
theologiske Embedsexamen, hvorefter han tilbragte nogle Aar
i
Grosserer
M
u f f e l m a n n s
H
uus
,
deels
i
Kjobenhavn deels i Lyngby, som Lærer for dennes yngre Born. Ved en Arv, der 1829 tilfaldt ham
efter en afdod Oncle, blev han sat istand til, paa egen Bekostning,
i
Aarene 1830—31 at foretage en
Udenlandsreise, hvis egentlige Maal var Italien, hvor han opholdt sig i 10 Maaneder, især studerende
Landets Sprog og Litteratur. Efter sin Hjemkomst levede han som Privatmand, uden at beklæde noget
Embede, indtil han, med Titel af Professor, blev i Aaret 1841 af hans Majestæt Kongen udnævnt til
Lærer
i
Dansk hos Hendes kongelige Hoihed Kronprindsessen.
W
in t h e r s
forste trykte D igt, den bekjendte Studentersang: „Her under Nathimlens rolige
Skygge”, skrev han 1819 som Alumnus paa Regentsen til hiint Gilde i Regentsgaarden, der var Forlo
b er for Studenterforeningens Stiftelse. Den ædle Selvfølelse der i denne Sang forener sig med en
trohjertig men kjækt mod det Hoiere stræbende Aand, roaatte gjore dens Lykke, og Sangen var ogsaa
i sin Tid paa de danske Studenters Læber. Adspredte i forskjellige Blade og Nytaarsgaver fulgte nu
flere poetiske Arbeider, der noksom viste, hvorledes Musen vinkede ham; men forst 1828 udgav han sit lorste
Bind D igte, der vakte almindelig Opmærksomhed, og som 3832 aflostes af en ny foroget Udgave med
T itel: „D igte, gamle og nye”. Herpaa fulgte: „Nogle Digte. 1835.” — „Judith, Bruchstiick eines G e-
dichtes. 1837.” — „D igte, gamle og nye, 3die Udg. 1839.” — „To Fortællinger. 1839.” — „Sang og
Sagn. 1839.” — „Haandtegninger. 1840” — og „Digtninger. 1843.” Af hans ovrige litteraire Arbeider
maa det her være nok at nævne hans poetiske Oversættelse af Speckters Fabler (1835 og 1838) og
hans Samlinger af Romanzer (1836 og 1839) og af Kæmpeviser (1840).