202 / 212
Anders Sandoe Orstcd.
!
1 den lille By Rudkj&bing paa Langeland, hvor hans Fader dengang var Apotheker, blev
A n d e r s S a n d o e O r s t e d
fodt den 21 Dechr. 1778,
noget over et Aar elter at Broderen, den senere saa berfimte Physiker,
linns Christian Orsted,
var kommen til Verden. Begge Brodrenes
Opdragelse og hele Ungdomsliv staae i noie Forbindelse med hinanden, og ligesom de, lige indtil det Tidspunkt, da forskjcllige Studier
og forskjellig Embedsvirksomhed fjernede dem fra hinanden, bestandig levede sammen, saaledes maa ogsaa deres hele aandelige Udvik
ling betragtes som lælieds for begge. Som Born bleve de, — da deres Forældre havde en vidtloftig lluusholdning og ikke vilde betroe
dem til Tjenesteiolkenes Opsyn—, daglig henbragte til et Par fattige men skikkelige Borgerfolk i Byen. Manden var en tydsk Parykmager
og Konen var dansk. Iler node Brodrene, tidligere end det ellers pleier at skee, deres forste Underviisning, idet Konen lærte dem at
læse, og Manden bibragte dem Kundskab i det tydske Sprog, i hvilket de saaledes tidligen erhvervede sig Færdighed. Deres Fremskridt
vare saa gode, at Forældrene fandt sig foranledigede til at lade deres yngre Bfirn erholde samme Underviisning; dette Exempel blev
snart efterfulgt af flere Familier i Rudkjobing, og saaledes blev Parykmageren snart forvandlet til Skolemester, skjondt han ingen anden
Adkomst havde til denne Værdighed end sin Bibclkundskab. I Regning var han saaledes saa svag, at han af de fire Species kun kjendtc
de to forste, hvorimod en Dreng, der tidligere havde besogt en bedre Skole, lærte de nye Skolekamerader at multiplicere, og en af
Byens Præster, der ofte kom i Faderens lfuus, lærte dem at dividere. Den ældste Broder, der havde fundet en gammel Regnebog i Fa
derens Bibliothek, lærte deraf til sin store Glæde Regula-de-tri, hvilken Kundskab han atter meddeelte sin Broder. I Forbindelse med
denne Underviisning i Parykmagerens Institut havde de to Brodre fra deres 7de eller 8de Aar ogsaa hver Dag nogle Timer i Latinen,
hvori de dog paa Grund af I.ærerens Uduclighed ikke avancerede synderlig vidt, hvorimod de selv med. den storste Begjærlighed kastede
sig over andre Kundskabsmidlcr, der faldt dem i Hænderne. Historiens Studium skaffede dem især megen Fonoielse, ligesom de ogsaa
flittigen ovede sig i at forfatte Prædikener, da de agtede at blive Theologcr. Heri havde Anders Sandoe allerede tidlig stor Styrke,
medens Hans Christian meest forsogtc sig i at gjore Vers. Da den ene afBrodrene var 10, den anden 11 Aar gammel, bleve de af Fade
ren satte som Medhjelpere i hans Apothek, medens der dog paa samme Tid tilstodes dem 4 Timers daglig Underviisning af en Student.
Den ældste af Brodrene fandt stor Smag for de chemiske Arbeider i Laboratoriet, hvorimod den yngste med Faderens stiltiende Samtykke
mere og mere trak sig tilbage fra Apotheket, for at overgive sig til sine Studier. Blandt andet lærte han Norregaards Naturret for sin
Fornoielse og blev saa stiv heri, at han medÆre kunde lade sig examinere af Jurister, der besogte Faderens lluus. Hans Christian der
imod læste chemiske og æsthetiskc Værker, og begge Brodrene meddeelte hinanden gjensidigen Frugterne af deres Læsning og Selvstu
dium, der bidrog meget til at udvikle begges ualmindelige philosophiske Anlæg. Foruden de Boger, de i Byen kunde faae tillaans, for-
skreve de nyttige Boger for alle deres Sparepenge og skaffede sig saaledes en ualmindelig, især historisk Læsning. Byens Byfoged
Landsdommer Jiirgensen, lærte den ene afBrodrene Engelsk og den anden Fransk, hvorefter da som sædvanlig den Ene atter meddelte
den Anden sin Kundskab, saa at hver af dem blev istand til at læse og forstaae en Bog i begge Sprog. I Elteraaret 1793 forskaffede de
sig Skoleforordningen og saae deraf, at det vilde være dem muligt, i et Aar at erhverve sig de Kundskaber, som de endnu manglede for
at kunne bestaae i den forste Examen ved Universitetet. Men da deres Lærer ikke var istand til at bibringe demden tilstrækkelige fær
dighed i de lærde Sprog, bade de deres Fader om at sende dem til Kjobenhavn i Foraaret 1794, for at de kunde perfcctionere sig i det
Manglende. Han opfyldte deres Bon, og efter at de i et halvt Aar havde nydt en duelig Lærers Veiledning, bestode de begge i Efter-
aaret den forste academiske Examen med bedste Charakteer. Under Forberedelserne til den saakaldte anden Examen hiddroges den
ældste af Brodrene ved Tilboielighed meest til de physiske og mathematiske Videnskaber, medens Anders Sandoe meest kastede sig over
Philosophien. Saaledes bleve begge Brodréne, der bestandig vare vante til at meddele sig for hinanden, istand til gjensidigen at hjælpe
hinanden frem, og ved Examens tvende Prover erholdt de begge Udmærkelse hos alle Examinatorerne. Skjondt deres Veie nu syntes at
at skilles ad, idet den Ene lagde sig efter Medicinen, den Anden efter Lovkyndigheden, saa vedblev dog endnu i lang lid deres hele
aandelige Udvikling og Resultatet af deres forskjellige Studier at være fælleds for begge. Anders Sandoe lagde sig med en saadan Iver
efter Philosophien, at Studiet af denne Videnskab derved meget lettedes for Broderen, og Hans Christians Forskninger i Naturlæren bleve
lige saa lidt fremmede for den yngre Broder, saa at disse to herlige unge Mænd lige meget forbandtes ved et aandeligt Slægtskabs, som
ved Blodets Baand. Som Beslægtede af Stifteren af Ehlcrs’s Collegium havde de tidlig laaet Plads i dette, og da de havde frit Loid hos
en Soster af deres Fader og snart begyndte at manuducere yngre Studerende, saa vare de istand til at tilfredsstille deres legemlige og
aandelige Fornodenheder, uden at falde deres Fader, der havde en stor Familie at forsorge, til Byrde. Som et ret slaaende I3c\iis paa,
hvilket inderligt Forhold der herskede mellem disse to Brodre, kan det maaskee tjene, at de i al den Tid de boede sammen, nemlig ind
til 1800, bestandig havde fælleds Kasse og ingensinde havde Stridigheder om dens Biug. lil deres daglige Omgang hoitc siden 1797
Oehlenschlæger, der spiste i samme Huus som de, og hvis elskværdige Soster Sophie senere ægtede den yngste af Bibdiene. Den Toi
kjerlighed for de philosophiske Videnskaber, der allerede tidligen havde yttrct sig hos Anders Sandoe Orstcd, fik en ny Næiing^ed hans
juridiske Studier. Schlegel begyndte netop dengang at foredrage Naturretten efter den kritiske Philosophies Giundsætninger, og disse
Forelæsninger, der ogsaa berorte den af Kant saakaldte Sædernes Metaphysik og dermed det speculative Gi undlag foi den beromtc
Iionigsbergske Philosophs hele System, vakte dengang hos de mere opvakte Studerende en levende Interesse for den Kaotiske li o
sophi, hvis vigtigste Grundsætninger ideligen vare Gjenstande for levendeDiscussion, stundom ogsaa foi vaime Stiidighedei iine cm( em.
Men skjondt Orsted dengang var en ivrig Forsvarer og Tilhænger af Kant, saa var dog al Eensidighed ftemmed for et saa iai t o0
tænkende Hoved som hans, og derfor bleve heller ikke de andre philosophiske Systemer ham fremmede. Dit i Anlednin0 al on„ens