Previous Page  208 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 212 Next Page
Page Background

Hans Christan Örstcd

er fodt den 14de August 1777 i Rudkjobing paa Langeland, hvor hans Fader var Apotheker. Da Forældrene havde

et vidtloftigt Husvæsen at bestyre, blev han og den yngre Broder (vor beromte Jurist) om Dagen henbragt til et

Par skikkelige Borgerfolk, hvor de lærte at læse og skrive, og tillige (da Manden var en tydsk Parykmager) at tale

Tydsk. Den „indbyrdes Undervisning”, som siden kom de to udmærkede Brodre saameget tilgode, begyndte allerede med,

at den ældste, af en gammel Regnebog, han tilfældigvis havde fundet, lærte sig selv og Broderen Regula de tri. Fra

det 7de og 8de Aar fik de nogen Undervisning i Latin, og greb med en forunderlig Begjerlighed Alt, hvad der af Lecture

paa det afsides Sted faldt dem i Hænder. De betragtede allerede sig selv som vordende Præster, og dvede sig i at

skrive Prædikener, som især lykkedes for den yngste, medens den ældste tilligetegnede og gjorde Veis. Da de vare 11

oglOAar gamle, tog Faderen dem som Disciple i Apotheket, hvor den ældste strax fandt Smag i de chemiske Arbeider,

og læste chemiske og poetiske Skrifter. De forskreve selv Boger for deres Sparepenge; af Byfogden lærte den Ene

Engelsk, den Anden Fransk, og de underviste nu hinanden hver i sit Sprog, ligesom de bestandig meddelte hinanden

deres Læsnings Frugter. Imidlertid havde de af en Student erholdt en tarvelig Undervisning i de dode Sprog; men

allerede efter et halvt Aars bedre Veiledning i Kjobenhavn, erholdt de (1794) begge forste Examcn med bedste

Character og næste Aar anden Examen med Udmærkelse i alle Fag. Deres videnskabelige Vei delte sig nu, idet den

ældre Broder bestemte sig for Medicinen, (som hans omfattende Aand dog snart ombyttede med Naturlæren), den

yngre for Lovkyndighed og Philosophi.

Men de gjensidige Meddelelser ophorte derfor ikke, og naar den ældste

meddelte Resultaterne af sine physiske Studier til Broderen, havde han atter overordentlig Nytte af den Iver og

Genialitet, hvormed denne hurtig tilegnede sig hele Datidens Philosophi. Deres Fornodenheder kunde de, som to

udmærkede Studerende, let tilfredsstille ved at manuducere. Desuden boede de sammen (til 1800) paa Ehle^s’s

Kollegium, og havde frit Middagsbord hos en Tante, hvor

O e h l e n s c h l æ g e r

som en glodende 18aarig Yngling sluttede

sig til deres daglige Omgang, og hvor det Yenskab knyttedes, der endnu forener dette Nationens ypperste Kloverblad.

Maaskee kan H. C.

O r s t e d

takke sin tidlige Beskjæftigelse med Digtere og Digtekunst for den Lethed og

Klarhed, hvormed han, fremfor de fleste experimenterende Naturforskere, forstaaer at udtale sig i det skriftlige Foredrag.

Allerede 1797 vandt han Universitetets Præmie for Besvarelsen af en æsthetisk Opgave, „Om Grændserne mellem

det prosaiske og poetiske Sprog” , et lille Arbeide (trykt i Minerva), der saavel viser megen æsthetisk Læsning,

som en for Forfatterens Alder usædvanlig klar og moden Tænkning; — samme Aar tog han med Udmærkelse

den pharmaceutiske Examen, vandt atter Præmien for den medicinske Opgave, „Om Mudervandels Oprindelse, Natur

og Nytte”, og viste snart ved forskjellige Afhandlinger, f. Ex. „Grundtrækkene af Naturmetaphysiken” , (i philos. Repert.),

ved sin Doctordisputats (1799) osv., med hvilken Klarhed, Hurtighed og aandig ReproducLionskraft han havde ikke

blot gjennemtrængt sin Videnskabs positive Indhold, Verdenskræfternes Væsen, Love og Samvirken (Physik) og Natur-

legemernes Sammensætning og indbyrdes ForhQld (Chemi), men ogsaa optaget det Hele i en universel naturphilosophisk

Betragtning, der ikke sluttede sig uselvstændig til noget af de gjældende Systemer. 1 Aaret 1800 bestyrede han

Justitsr.

M a n t h e y s

Apothek, holdt Forelæsninger over Chemi og Naturmetaphysik, og blev ansat som pharmaceutisk

Adjunct ved det medicinske Facultet.

I dette Aar opfandt Italieneren

V o l t a

den beromte galvaniske Soile, hvorved Galvanismen, (Metal­

eller Beroringselektriciteten) fremtraadle som en af de mægtigste Naturkræfter, og stillede den som en Milepæl