209 / 212
mellem to Aarhundreders Naturlære. Herved fremkaldtes overalt nye Forsog, og de, som
O r s t e d
foretog, ledede ham
til adskillige nye Opdagelser i denne Retning, f. Ex. med Hensyn til Syrernes store Virksomhed i Frembringelsen af
den galvaniske Elektricitet.
Det syntes som om den Voltaiske Soile udstrakte sine Virkninger ogsaa til alle
andre Videnskaber. En stor aandelig Gjæringsperiode viste sig saavel i Poesi og Philosophi, som i Politiken,
og fuld af ungdommelig Begeistring over den vide Horizont, der overalt aabnede sig for ham, tiltraadle
O r s t e d
1801
sin forste Udenlandsreise til Tydskland, Frankrig og Holland. Paa denne Reise udgav han paa Tydsk en Kritik over
W i n t e r l s
chemiske System, studerede i Paris med Iver fransk Sprog og Litteratur, og fandt overalt let Indgang hos
Datidens mest udmærkede Mænd, idet han paa een Gang frapperede og indtog ved sin usædvanlige Aand og Lærdom,
forenet med et næsten barnligt Væsen og Ydre. Blandt de Mange, med hvem han saaledes knyttede Venskab, horte
SCHELLING, SCHLEGELERNE, F lCH T E , SCHLEIERMACHER, T lE C K , W ER NER , F r . BAADER , ERM AN , K lELMEIER ,
R u m f o r d ,
Mineralogerne
H a u s s m a n n
og
W e i s s
og især den berdmte Physiker
R i t t e r ,
for hvem han oversatte en Afhandling
paa Fransk. Ved hans Hjemkomst (1803) traf han sammen med
S t e f f e n s ,
hvis nærmere Omgang i hdi Grad maatte
være ham til Glæde og Nytte. Man ansaae endnu dengang
O r s t e d
mere for Naturphilosoph, end Physiker, og han
maatte saaledes noies med en Indtægt af 300 Rbd. aarlig og ligesaameget til Experimenter. Han holdt nu for et
stort og dannet Publicum Forelæsninger over Elektricitet, Galvanisme og Magnetisme, samt over Varme, Lys og
Forbrænding, efter den af ham saakaldte
dynam iske
Theori, der udleder alle chemiske Virkninger af samme Grundkræfter.
Saa langt Chemiens Oprindelse end gaaer tilbage i Tiden, saa ung er den alligevel som Videnskab Den
bekjendte
S t a h l
(•{* 1731) opstillede det forste chemiske System, det
p h lo g istisk e
, som hvilede paa den falske Hvpothese om
et i alle Legemer supponeret „Brændstof”. Dette System holdt sig i et halvt Aarhundrede, men rystet ved Opdagelsen af de
forskjellige Luftarter, fortrængtes det ved
L a v o i s i e r s
store Opdagelse over den atsmophæriske Luft, aldeles af det
an tiphlog is tiske,
der atter kort derpaa, ved
V o l t a s
Opdagelse og
R i t t e r s
Fortsættelse af denne, maatte vige for det
elcktro-
chemiske
System. Det er betegnende for
O r s t e d s
hele videnskabelige Charakter, at han i en særegen Forelæsning sogte
at vise det Sande i alle disse vexlende Systemer, og virke til en forsonende Anerkjendelse af det Fortjenstlige hos de
udmærkede Mænd, der ivrigst havde bekæmpet hverandre.
Ved forskjellige Forelæsninger, ved Udgivelsen af en ny
Række Afhandlinger, og navnlig Bekjendtgjoreisen af hans nye Forsog over Klangfigurerne, banede han sig endelig 1806
Vei til Professorembedet ved Universitetet i Physik, blev Lærer ved Landcadetcorpset, holdt Forelæsninger for Adjointerne af
Generalstaben og udgav forste Del af en
Lærekog i P hysiken .
1S12— 13 foretog han sin anden Reise til Tydskland og Frankrig,
paa hvilken han udgav „Ansichten der chemischen Naturgesetze” , der ogsaa udkom paa Fransk. Efter Hjemkomsten
giftede han sig (1814) med Jomfru
I n g e r B i r g i t t e B a l l u m ,
og er ved hende Fader til 3 Soriner og 4 Dottre.
Samme Aar kom han i en alvorlig Feide med
G r u n d t v i g
, idet han forfægtede Fornuftens og den sunde Dommekrafts
Gyldighed imod den Maade, hvorpaa hin Skribent anvendte Bibelen til at bedomme Mænd og Begivenheder. Ligeledes
forfattede han i dette Aar et Universitetsprogram over „Det chemiske Kunstsprog i de gothisk-germaniske Sprog” og hans
heri givne Antydninger robede en saa aandrig og national Sprogtakt, at allerede mange af hans foreslagne Benævnelser
senere ere gaaede over i Sproget. Han begyndte den Række Maancdsforelæsriinger, som han endnu fortsætter, over de
nyeste Opdagelser i den experimentale Naturvidenskab, holdt i flere Vintre Forelæsninger 5 Timer daglig, (deriblandt
tydske Forelæsninger over Physiken for
corps diplom atique
), blev Lærer ved det Classenske Agerdyrkningsinstitut, og holdt
her til 1827 Forelæsninger over Agerdyrkningschemien. 1 denne Tid var det han udtænkte sit galvaniske Kobberkasseapperat,
samt en ny Maade at sprænge Miner paa. I 1818 og atter 1819 foretog han paa kongelig Befaling en Reise til Bornholm,
for at undersoge denne Os Mineralier, navnlig Jernsten og Stenkul. De gunstige Resultater, som Rapporterne om
denne Reise lovede, fandt en ubillig Modstand hos en Del af Publicum.
Bornholm blev i alt Fald véd denne
Leilighed forste Gang noie undersogt, og det kom Expeditionen til stor Nytte, at
O r s t e d
udvirkede Tilladelse til
at medtage sin daværende Amanuensis,
F o r c h h a m m e r ,
ligesom det maa regnes ham til virkelig Fortjeneste, at han
saaledes forst henledede den offentlige Opmærksomhed paa denne, som udmærket Geognost senere saa bekjendte Mand.