11 / 409
INDLEDNING
G
AS er et Ord, der ikke har Indfødsret
i noget Sprog, men er frit opfundet
af den belgiske Naturforsker
Jean
Baptisle van Helmont
(1577—1644). Van Hel-
mont var en af de sidste mere fremragende
Alchymister, men hans Virksomhed paa den
egentlige Kemis Omraade er dog ogsaa meget
betydningsfuld. Han var tillige Læge, og det
fortælles, at han af religiøse Grunde aldrig
vilde tage imod Betaling for sine Kure.
En Dag, da han ophedede et organisk Stof
i en Retort, saa han med stor Forbavselse,
at Stoffet afgav »en vild Spiritus eller Aande«,
som var aldeles ukendt. Han siger selv, at han
ved at se dette besynderlige og uformelige
Medium kom til at tænke paa
Chaos,
og han
afledede det nye Navn af dette Ord. »Denne
Spiritus«, skriver han, »kalder jeg med et nyt Navn for
Gas«.
Van Helmonts Opdagelse fik i mange Aar ikke nogen Betydning. Ert tysk
Lærd, ved Navn
Becher
(1635—82), menes at have været den første, der destil
lerede
Stenkul,
og Belgieren
Jean Pierre Minckelers
demonstrerede i 1734 De
stillation af Stenkul ved sine Forelæsninger paa Universitetet i Louvain, lige
som han viste, at Gassen kunde brænde.
Nogen praktisk Anvendelse af Gassen fandt imidlertid ikke Sted, og der skulde
forløbe næsten 200 Aar efter van Helmonts Opdagelse, inden dette blev Tilfældet.
Da det omsider skete, blev det til Gengæld i et Anlæg af en saadan Størrelse
og Beskaffenhed, at Gassens praktiske Brugbarhed straks fremtraadte som en
uimodsigelig Kendsgerning.
Fin. i. Jean Baptiste van Helmont
1 1