By, maatte Anlægene i høj Grad forbedres og fuldkommengøres, og navnlig
maatte man sørge for en omhyggelig Rensning af Gassen, for at de lange, un
derjordiske Ledninger ikke skulde forstoppes.
Det blev Murdochs Elev
Samuel Clegg
(1781—1861) forbeholdt paa dette Om-
raade at gøre en saa stor Indsats, at man maa forbavses over den Mængde
betydningsfulde Opfindelser og Konstruktioner, der hidrører fra denne ene
Mand. Han opfandt saaledes den saakaldte
Hydraulik,
der stadig benyttes paa
Gasværkerne: et Apparat, hvori Hovedmængden af den med Gassen følgende
Vanddamp og Tjære fortætter sig og danner et Vædske-Lukke, der forhindrer
Luft i at trænge ind i Gasledningerne, naar man aabner for Retorten. Han
byggede de første
Rensekar,
et Apparat der ogsaa med ubetydelige Afvigelser
benyttes den Dag i Dag paa ethvert Gasværk, og indførte Gassens Rensning
for Svovl ved Hjælp af
Kalk
— en meget effektiv Rensning, der dog senere er
afløst af en billigere Proces. Han byggede den første
Gasbeholder
og konstru
erede den første brugbare
Gasmaaler,
hvis Princip — en i Vand roterende
Tromle — stadig benyttes i stor Udstrækning.
De fleste af disse Nyheder blev imidlertid introducerede i private Anlæg,
væsentlig paa Fabriker og lignende Steder; thi noget Anlæg til offentlig Gas
forsyning blev ikke bygget, før mere end 20 Aar var forløbne, efter at Murdoch
havde bygget sit første Gasværk i 1792.
Dog varede det ikke ret længe, inden man ogsaa paa Fastlandet begyndte at
eksperimentere med Gas. Især maa nævnes en Franskmand ved Navn
Philippe
Lebon,
der udfoldede en betydelig Virksomhed, udtog Patenter og bl. a. i 1801
belyste sit Hus i Paris med Gas. Det vigtigste Resultat af Lebons Optræden var
imidlertid, at den vakte Interessen for Gassen hos den Mand, hvem Æren til
kommer for først at have set de meget store Muligheder, som Gassens Anven
delse rummede, for ved en voldsom Agitation og under hensynsløs Modstand
at have udbredt Kendskab herom i videre Kredse, og for at have bygget det
første Gasværk til offentlig Forsyning af en By: London.
Tyskeren
Albert Winzer
havde hørt om Lebons Eksperimenter og satte sig i
Forbindelse med denne for at faa Fremgangsmaaden at vide, men Lebon vilde
ikke udlevere sin »Hemmelighed«. Paa en eller anden Maade opdagede Winzer
dog, hvorom det drejede sig, og han gav derefter flere Steder i Tyskland De
monstrationer af det nye Belysningsmiddel og søgte at rejse Penge for at faa det
indført. Da dette ikke lykkedes, rejste han (vistnok i 1803) til England, hvor han
forandrede sit Navn til
Winsor
og straks begyndte at holde Foredrag og Demon
13