GASSENS FREMST ILL ING
H
VIS man i et lukket Rum opheder dertil egnede Stenkul til en passende,
ret høj Temperatur — mindst 800 Grader —, vil Kullene spaltes i for
skellige Bestanddele. En af disse Bestanddele er den almindelige
Kalgas.
Rummet skal være lukket, thi hvis Luften fik Adgang dertil, vilde den ud
viklede Gas straks antændes og brænde op.
Man kalder denne Proces for
tør Destillation,
og det lukkede Rum, hvori
Destillationen foregaar, kaldes en
Retort.
Det vil af ovenstaaende indses,, at den
fornødne Varme maa tilføres ved, at Retorten ophedes
udvendig fra,
saaledes
at Forbrændingsprodukterne fra Fyret (»Røgen«) ikke blandes med den ud
viklede Gas.
Sammen med Gassen udvikles der af de ophedede Stenkul forskellige andré
Stoffer, hvoraf skal nævnes:
Vanddamp,
Kultjære, der paa Grund af den høje Temperatur ligeledes fremkommer i
Dampform,
Ammoniak, i Luftform,
forskellige svovl- og cyanholdige Luftarter.
Tilbage i Retorten efter endt Destillation bliver et fast Stof: Koks.
En stor Del afVanddampen og Tjæredampen fortættes til Vædske allerede i
Hgdrauliken
(se Side 13), der er anbragt ovenover Retorterne. Yderligere Vand
og Tjære samler sig i nogle Køleapparater, som Gassen derefter maa passere,
de saakaldte
Condensere.
Ammoniaken har stor Begærlighed efter at forene
sig med Vand, og et betydeligt Kvantum af dette Stof findes derfor i det Vand,
der fortætter sig i Hydrauliken og Condenserne, det saakaldte
Gasvand.
Efter at have passeret Condenserne kommer Gassen til et Pumpeværk, den
saakaldte
Exhaustor,
der suger Gassen ud af Retorterne og derved letter Gas
udviklingen. Endvidere giver Exhaustoren Gassen det Tryk, der er nødvendigt
15