89 / 181
Promotionsfesten.
85
udvikle dem i de R etn inger, som maatte synes mest tjenlige for
denne. Det er da let forklarligt, at vi ved denne F e st gribes af
Følelser, svarende til dem, som i det private L iv samle Børnene om
k ring deres Foræ ldre for at lykønske dem til deres Fødselsfest, idet
de takke dem for alt, hvad de i deres lange og hæderfulde L iv have
ud rettet baade for Børnene selv og for and re, og idet de udtale
deres Haab og levende Forventning om, at der maa forundes Fo r
ældrene en lang og glansfuld Frem tid. Universitetet er fra Arilds
Tid af sine Sønner blevet kaldet: „den hulde Moder“ ; vi minde om,
at det latinske Ord, som er blevet oversat: „den hu ld e“ , ogsaa betyder
den nærende eller den frugtbare, at det er et Tillægsord for Ceres
og for Jo rd en , og at det især er i denne Betydning, at vi for vor
Højskoles Vedkommende paakalde Universitetet som ogsaa vor frugt
bare Moder, som den, der har affødt os og mange andre Børn og
vil afføde mange flere, der alle ligesom vi ville bevare en klar Be
vidsthed om deres Udspring og en trofast Hengivenhed for den Moder,
der har fostret d em .“
Den næste Deputation, der traadte frem, var den for d e t
k g l. A k a d e m i f o r de s k j ø n n e K u n s t e r . Til Ordfører
havde den Akademiets Direktør, E tatsraad M e ld a h i , og dens
andre Medlemmer vare: Etatsraad H e i n r i c h H a n s e n og
Professor N. S im o n s e n .
„Vi komme,“ udtalte Ordføreren, „fra det kgl. Kunstakademi
for at overbringe Akademiets Lykønskning og Tak. Kunst
akademiets Plenarforsamling har vedtaget en Adresse, som jeg
— Deres Excellence — skal tillade mig at oplæse.“
Adressen *) lød saaledes :
I den Stund, da Universitetet med berettiget Stolthed ser til
bage paa 4 0 0 Aars Virksomhed som det danske Folks ypperste
Leder og Læ rer i Lærdom og Granskning, i Ordets og Talens
Kunst, bør det danske Kunstakadem is Hyldest og Tak ikke savnes.
Vel ligger det i Sagens Natur, at den skjønne Kunst ej kan
lære sin egenlige Opgave af Videnskaben. Medens dennes skarpe
Øje gjennem trænger Natten, glæder Kunsten sig ved Lysets F arve
spil og meddeler andre sin Glæde.
Men ligesaa lidt som den strenge
*) Denne Adresse, der ligesom de andre, der oplæstes, blev fremlagt paa det foran
Talerstolen opstillede Bord, var smykket med en rig kunstnerisk Indfatning.