8 8
5te J u n i:
Efter denne Deputation fulgte Studenternes, der til Ord
fører havde Stud. philol. L e m b c k e og for øvrigt dannedes af
Stud. theol. B o j s e n , Stud. juris C. U s s in g , Stud. mag.
M o r t e n s e n og Stud. med. W i l l e r up. Ordføreren oplæste
nedenstaaende Adresse:
Naar Danmarks Studenter her bringe deres H ilsen og Lykøn sk
ning til den gamle Højskole, hvis Billede idag træ der os imøde i
Mindernes Højtidsdragt og omstraalet af svundne Aarhundreders
Hæder, er det med den trygge Forvisning, at den Hengivenhed og
K jærliglied, hvormed vi omfatte denne Højskole, vil hævde vor Hyldest
en Plads blandt de talrige V idnesbyrd til Højskolens Æ re, som denne
F e st h ar fremkaldt.
Thi naar det danske Folk idag med Stolthed
og Taknemlighed ser tilbage paa, hvad her er virket til Bevaring
a f dets M inder og dets Sprog, som nu lyder fra alle Lærestole her
inde, hvor fordum V idenskabens Verdenssprog var eneherskende, og
naar dets T anker med ikke mindre dyb Følelse dvæle ved Højskolen
som den, der i Aarhundreder har givet Danmarks Ungdom L y i sine
Sale og væ ret den en kjæ rlig og kyndig Vejleder, saa afgives dette
V idnesbyrd dog k räftigst a f denne Ungdom selv og skal idag lyde
fra dens Ræ kker i en samdrægtig Udtalelse af sønlig Taknem lighed
overfor Højskolen som V idenskabens Bæ rer, som det M idtpunkt,
hvorom Ungdomstidens uforglemmeligste E rind ring er samle sig, som
det stæ rke Baand, der i lange T ider h ar forenet de danske Studenter
til et Brodersamfund.
Naar derfor vi, som endnu dvæle under Høj
skolens Tag, bringe den vor Tak, vide vi, at den vil finde alminde
lig Tilslutning, ikke alene fra dem, som for kort T id siden have
forladt disse Sale, men ogsaa hos de mange akadem iske Borgere,
der fra Landets forskjellige E gne følge denne F est med hjæ rtelig
Deltagelse eller endog i disse m inderige Dage efter lang Tids F o r
løb ere vendte tilbage til Højskolen, drevne af Ønsket om at gjense
den paa dens Hædersdag.
D et er vor sikre Forvisning, at det Forhold, der saaledes binder
Studenterne til Universitetet, vil blive bevaret usvækket gjennem
kommende Tider, og vi knytte hertil vort levende Haab om en lang
og hæderfuld F rem tid for Højskolen.
Gid den Slægt af Studerende,
over hvem det femte Seculum oprinder i disse Sale, i Mødet med de
store Minder fra Fortiden maa have modtaget Lidvielse til engang
at løfte Fædrenes A rv og føre deres Gjerning videre til Æ re for
Universitetet, til Hæder og L ykke for vort Land og Folk!