94 / 181
90
5te Juni:
sonlig, men som en, der deles a f alle mine Embedsbrødre, udtaler jeg
min Tak. Naar fremdeles den akadem iske Ungdom h ar sendt os
en Hilsen, da kan det paa en vis Maade synes, som om Universitetet
herved hilser sig selv.
Men Universitetet har en dobbelt B estand
del, den staaende og varig e: den gamle og den unge. De Unge
vandre i tæ tte Ræ kker forbi og efterlade kun nogle enkelte ved Uni
versitetet, medens de andre gaa til L ivets øvrige Forhold. D et er
os en stor Tilfredsstillelse, ja, det er en nødvendig Forudsæ tning for
at vi overhovedet have kunnet holde denne F e st og kunne holde den
raed Glæde, at vi vide, at vore Studenter med fuldt H jæ rte deltage
deri.
Med al den Skrøbelighed, der kan være ved Universitetets
Læ reres Virksomhed, saa haaber jeg, at det er anerkjendt
og
jeg ser det i denne Henvendelse udtalt, at det er anerkjendt
at
vi baade ved Undervisning gjøre vort Bedste for den akademiske
Ungdom, og at vi i al vor Fæ rd stræbe efter at træffe dens T arv og
foregaa den med et godt Exempel i Henseende til de høje Interesser,
vi have at varetage.
J e g takk er navnlig de Studerende, fordi de
her lige overfor Fremmede aflægge et V idnesbyrd om den Aand, der
hersker ved K jøbenhavns U niversitet mellem Læ rerne og de Studerende.
— Og endelig er der en Anstalt, som staar sideordnet med U ni
versitetet, og med Hensyn til hvis Forhold til det jeg kan erindre
om Ord, je g udtalte igaar, og som fuldt stemme med, hvad der fra
Kunstakadem iets Side i dette Øjeblik blev sag t: U niversitetet som
videnskabelig Læ reanstalt er ikke en Læ reanstalt for Kunsten, men
det paaskjønner Kunsten som dets Søster, vi paaskjønne dens for
ædlende K raft i L ivet, som vi ikke kunne undvære, vi paaskjønne,
hvorledes Skjønheden medvirker til en Stræben efter E rkjendelse, og
det h ar væ ret os k jæ rt at høre udtalt, at Universitetet ogsaa i Praxis
h ar udvist dette Sindelag. Vi glæde os ved, at K jøbenhavns Uni
versitet modtager en velvillig og agtelsesfuld Udtalelse fra den An
stalt, der h ar baaret Danmarks Navn over hele Europa ved at ud
sende Thorvaldsen.
Derefter fremtraadte Deputationerne fra Broderrigerne. Først
kom den fra C h r i s t i a n i a s U n i v e r s i t e t , bestaaende af P ro
fessor M o n r a d , der som Universitetets Senior var Ordfører, og
af Professorerne F. V. B u g g e og B j e r k n e s . Ordføreren ud
talte sig, saaledes som nu følger: