100 / 181
96
ote Juni:
tets V esn e i Christiania, da udtalte jeg , at vi Noidboei, med den
folde Følelse a f vor Sammenhæng med den europæiske Dannelse, dog
udgjorde ligesom en egen Provins, en egen Afdeling, saaledes som
i den gamle katholske K irk e Landene vare delte i Provinser og
' vi her slutte os sammen til et sæ rligt Forbund ved Siden a f Fæ l es
skabet med en sæ rlig Opgave. Den paafølgende Kække af Seculai-
fester h ar b rag t denne Tanke om vor nære og enige Sammenhæng
stedse stæ rkere frem, den Følelse, at vi liave et Samliv at pleje vet
Siden af det almindelige Aandsliv, er bleven stæ rkere og stæ rkere
Og
de Udtalelser, vi idag have hørt, kunne tjene til at bekræfte
n i _ Og denne Følelse hos os smelter idag sammen med vor
Feststemning i den inderligste Taknem lighed. - J e g vender mig
da først til det Universitet, som er K jøbenhavns U niversitets Datter,
en D atter, født under liaarde Smerter, men som h ar arbejdet sig rem
til et k raftig t L iv, og som kappes saaledes med os, at jeg gjen agei
de U dtryk, jeg den Gang brugte, for at betegne vort Ønske om For-
h i e t : O
- «
pulchrior
/
V i ville glæde
stiania U niversitet fordunkler os, naar vi dog selv staa med Hæ
bagved. Og nu g aar Tanken over til det Universitet, der har skudt
Aandens V irksomhed længst frem mod Nord men som ogsaa h ar
lad et udgaa en sand
aurom boreahs
over hele Norden
g
Europa, det Nordlys, der fremfor alt omstraaler Navnet L inne men
i hvilket medoptages en Ræ kke andre af de mest frem ragende Navne
D et er med en ejendommelig Følelse, at vi se dette Universitets
Repræsentanter frem træde her, frem træde ju st for at være V idne om,
at begge disse Universiteter, fødte under den stæ rkeste Misstemning
mellem Danmark og Sverrig, under de liaardeste Kampe efterhaande
ere b rag te til det inderligste Venskabsforhold, et Forhold, som m
Guds H jælp aldrig mere skal brydes.
Og saa vender attei a n .
sig til Universitetet i den By hinsides Sundet, hvis Taarne v, skue
fra vore, den By, der, som vi nys hørte, et ø je b lik k a p p e ta
K ø b en havn om at blive Sædet for den danske Højskole, den By,
ved hvilken sidste Gang de blodige Tæ rninger kastedes om Skaanes
Besiddelse. Det Universitet, der fødtes under Modsætning og under
Stræben for at sønderrive og adskille, det Universitet er nu blevet
det nærmeste Sammenknytningspunkt for det aandelige L iv i o« en,
siden Tegner der udtalte, at Adskillelsens T id var forbi
E n . „
kommer ieg til den Anstalt, som frem træder som sæ rlig for en en
kelt Videnskab, det Carolinske In stitu t for Medicin og C m m gi, men
hvis almindelige videnskabelige K arak ter bevidnes a f det mest g lm-